MOBILVERSION

15. april 2025

Kunst i byrummet – nu også på borde-/bænkesæt foran Vinbaren

Det er oppe i tiden med kunst i byrummet. Hos Vinbaren i Danmarksgade bidrager man altid gerne til kulturlivet i Esbjerg - og formår her at integrere kunst i møblementet.

Det er oppe i tiden med kunst i byrummet. Hos Vinbaren i Danmarksgade bidrager man altid gerne til kulturlivet i Esbjerg - og formår her at integrere kunst i møblementet.

Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

Det er oppe i tiden med kunst i byrummet. Hos Vinbaren i Danmarksgade bidrager man altid gerne til kulturlivet i Esbjerg – og formår her endda at integrere kunst i møblementet.

I august sidste år skabte Tine Grønkjær sammen med sin søn Charli og nevø Nicolas en kunstinstallation med titlen “HAV” på Vinbaren i Danmarksgade i Esbjerg. Installationen forvandlede Vinbarens loft med elementer som søpølser, blækspruttearme og fiskenet, hvilket gav gæsterne en maritim oplevelse med et nik til Esbjergs historie.

I dag var Tine Grønkjær endnu engang på spil foran den populære øl- og vinbar i Danmarksgade. Borde-/bænkesættene ude på gaden trænger efter fem år til udskiftning og i den forbindelse har Tine kreeret kunstinstallationer i de små bordplader.

Det første, der blev monteret i dag af handymanden Jens, der har opbygget borde og bænke, bringer mindelser til den førnævnte udstilling. Et fiskenet og andre maritime genstande pynter nu fladen. Rent teknisk er den fordybede bordplade blevet overhældt med epoxy resin iblandet hærder, der tørrer i løbet af 48 timer og derefter står glasklart.

Sommerliv 2026
Handymanden og kunstneren betragter deres fælles værk. Foto: Fjodor Pedersen.
Handymanden og kunstneren betragter deres fælles værk. Foto: Fjodor Pedersen.

Overfladen føltes perfekt, hård gummi-agtig, til at stille sit vin- eller ølglas på.

– De øvrige tre er undervejs. Den ene bliver noget med ølkapsler, den anden med en “død bartender” og den tredje er ikke helt fastlagt endnu, siger en hemmelighedsfuld Tine Grønkjær.

Indehaverne Denise Michael og Morten Runge fik æren af at afprøve de nye borde og bænke som de første – og ser frem til at indbyde til “FERNETsering”, når hele projektet er færdigt og klar til sommersæsonen.

– Men fedt, at I også kommer forbi her til rejsegildet, sagde Denise grinende.

Esbjergs historie fornægter sig ikke. Foto: Fjodor Pedersen.
Esbjergs historie fornægter sig ikke. Foto: Fjodor Pedersen.
Del artiklen