MOBILVERSION

1. september 2025

Hvad synes du om byrumsforsøget i Skolegade?

Esbjerg Kommune evaluerer nu det midlertidige byrumsforsøg med udeservering i Skolegade og inviterer alle til at give deres mening.

Esbjerg Kommune evaluerer nu det midlertidige byrumsforsøg med udeservering i Skolegade og inviterer alle til at give deres mening.

Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

Esbjerg Kommune evaluerer nu det midlertidige byrumsforsøg med udeservering i Skolegade og inviterer alle til at give deres mening.

Siden slutningen af maj har Skolegade mellem Torvegade og Englandsgade været omdannet til et mere levende byrum med ekstra plads til udeservering og ophold, mens biltrafikken har måttet nøjes med et smallere kørespor og lavere hastighed.

Pullerter og blomsterkummer har skabt tryghed og sat rammen for en ny oplevelse af gaden.

Forsøget er en del af udviklingsplanen for Esbjerg Midtby 2025–2050, og nu vil kommunen vide, om tiltaget har skabt mere liv i gaden.

Alle kan bidrage

Frem til den 6. oktober kan beboere, erhvervsdrivende, trafikanter og besøgende udfylde et spørgeskema og dermed give deres bud på, hvordan forsøget har fungeret. Resultaterne vil indgå i evalueringen og kan få betydning for fremtidige tiltag i midtbyen.

Henning Ravn, formand for Plan & Byudviklingsudvalget, understreger vigtigheden af dialog:

– Vi ønsker at udvikle Skolegade i tæt dialog med dem, der bor og driver erhverv samt bruger gaden til hverdag og fest. Hver kommentar, hver observation og hver idé giver os værdifuld viden om, hvad der virker, og hvad vi kan forbedre.

Borgermøde i oktober

Der afholdes også et borgermøde den 9. oktober kl. 16.30 på Hovedbiblioteket, hvor alle interesserede kan høre mere og dele deres oplevelser og idéer.

Sommerliv 2026

📊 Spørgeskemaet kan udfyldes her: link
ℹ️ Læs mere om forsøget her: link

Fiskeri- & Søfartsmuseet
Del artiklen