MOBILVERSION

5. maj 2026

Arbejdet ved Mennesket ved Havet tager form

Arbejdet med at håndtere slid og erosion ved Mennesket ved Havet - i daglig tale De Fire Hvide Mænd - er i fuld gang og skrider planmæssigt frem.

Arbejdet med at håndtere slid og erosion ved Mennesket ved Havet - i daglig tale De Fire Hvide Mænd - er i fuld gang og skrider planmæssigt frem.

En række nye terræn- og adgangsløsninger skyder op omkring skulpturen, og flere af dem udføres i cortenstål – et materiale der danner en stabil rustpatina, som beskytter mod yderligere korrosion – og som man kender fra blandt andet Havnegade og Landgangsbroen.

Forskellige møbelelementer
Forskellige møbelelementer. Foto: Johnny Tauman.

Området omkring selve skulpturen er i øjeblikket afspærret, men besøgende kan allerede se kantlister, stabil opgang, bord-bænkesæt og terrænelementer i det karakteristiske rustfarvede stål, som bliver et gennemgående materiale i den nye indretning.

Skulpturen har sin oprindelse i en skitse fra 1954, hvor Svend Wiig Hansen kaldte værket “Mennesker på en strandbred”. Først fyrre år senere – i forbindelse med Esbjergs 100-års jubilæum – blev den ni meter høje betoninstallation støbt direkte på stranden og afsløret den 28. oktober 1995.

Bord-bænke og stabil opgang. Foto: Johnny Tauman.
Bord-bænke og stabil opgang. Foto: Johnny Tauman.

I de efterfølgende 25 år har Mennesket ved Havet udviklet sig til et af Danmarks mest fotograferede kunstværker. Vedligeholdelsen har været begrænset, og terrænet omkring figurerne har kun gennemgået mindre justeringer.

Nu sker der imidlertid noget. Første etape af et større udviklingsprojekt er i gang, og arbejdet vil i de kommende måneder ændre både adgangsforhold og opholdsområder omkring skulpturen.

Der kommer hold på belægningen. Foto: Johnny Tauman.
Der kommer hold på belægningen. Foto: Johnny Tauman.

Og mon ikke der også bliver økonomi til at rense og pleje figurernes tæer, når projektet alligevel er i gang.

Parkering, Lækkerbilen og kaffevognen holder lidt længere ud af Sædding Strandvej. Foto: Johnny Tauman.
Parkering, Lækkerbilen og kaffevognen holder lidt længere ud af Sædding Strandvej. Foto: Johnny Tauman.
    Del artiklen