Midt i skolernes sommerferie kan børnefamilier i to uger nyde, at Madklubben tilbyder børn at spise med helt kvit og frit, når de besøger Madklubben Esbjerg sammen med deres familie.
Børn spiser gratis på Madklubben Esbjerg i uge 29 og 30.
Sidste sommer startede Madklubben et nyt koncept, hvor børnefamilier kan tage deres børn med på restaurant uden at betale for dem.
Sommerferien har altid været til for at skabe gode minder i familien. Det er der, der er tid til hinanden, men det er også i ferien, at man hurtigt kan komme til at bruge mange penge på de sjove oplevelser. Derfor gør Madklubben det nu muligt for børnefamilier at nyde en restaurantoplevelse – helt uden at betale for børnene.
Kan du li' artiklen? Abonnér på vores nyhedsbrev!
– På Madklubben i Esbjerg glæder vi os til at åbne dørene for en masse børn i uge 29 og 30. Børnefamilier udgør en stor del af vores gæster i løbet af året, så det er dejligt at kunne give lidt tilbage, siger Jonas Nielsen, restaurantchef på Madklubben Esbjerg.
Det eneste, du skal være opmærksom på, er at reservere bord inden dig og familien ankommer, og at tilbuddet inkluderer op til to børn til og med 11 år pr. booking, så vil børnemenuen på restauranten være gratis. Det gælder kun for én børnemenu pr. barn.
Det er allerede nu muligt at reservere bord i uge 29 og 30 på Madklubben Esbjerg, men der er begrænset antal pladser. Derfor er opfordringen fra restauranten at reservere bord hurtigst muligt.