Han har flyttet tusindvis af tons og samlet minder i stål og olie. I dag lever historierne videre blandt veterantraktorerne i Vilslev.
Han har flyttet tusindvis af tons og samlet minder i stål og olie. I dag lever historierne videre blandt veterantraktorerne i Vilslev.
Fra gigantiske kraner og løbske tog til olie på hænderne og motorer, der igen finder rytmen. Jens Jørgen Tofts liv har været præget af bevægelse, ansvar og store maskiner, men også af nysgerrighed og glæden ved at få ting til at virke.
I dag er tempoet et andet. Opgaverne er mindre i størrelse, men ikke i betydning. I maskinhallen ved Vilslev lever minderne videre i stål, olie og fortællinger, der bliver pudset af, hver gang en motor startes eller en historie genfortælles.

Han samler ikke bare på traktorer. Han samler på tid. På håndværk. På oplevelser. Og så længe der er noget, der kan skrues på, køres med eller fortælles om, er der stadig noget at lege med.
Måske er det netop derfor, Jens Jørgen Toft ikke er blevet gammel, selvom dåbsattesten vidner om 76 år. Han er bare blevet god til at nyde rejsen.
I går bragte vi første del af interviewet med “Vildmanden fra Vilslev”. Det kan du med fordel læse først her: – Mænd holder ikke op med at lege, fordi de bliver gamle …
Vild opgave på Aarhus Havn
Forestil dig, at en kran på 70 meters højde skal flyttes fra én kaj til en anden – samtidig med, at andre kraner skal den modsatte vej. Når først kranen er løftet op på blokvognen, skal der køres meget forsigtigt. Tyngdepunktet ligger højt, og der er ikke plads til fejl.

Eller her, hvor hele 1.200 tons skulle flyttes på to blokvogne, der kørte med en indbyrdes afstand på blot 4½ meter. Som Jens Jørgen husker det, var totalvægten omkring 1.600 tons – og hvert lastvognstog havde 33 aksler på vognene. Godset skulle køres til havnen og sejles videre med pram til Aalborg.
Det løbske svenske tog
– Jeg blev først i januar 2011 kaldt til Malmø på en ”hemmelig” opgave, forklarer Jens Jørgen med et skælmsk blik. Et førerløst Bombardier Regina elektrisk hurtigtog – grå/sølv med sorte og røde detaljer – var kørt direkte ind i en stopklods og havde fået fronten alvorligt beskadiget.

I Malmø fik jeg bygget en specialvogn og løftet toget på plads. De svenske myndigheder havde besluttet, at toget skulle pakkes ind i presenninger. Det var jo en noget flov ulykke.

Men svenskerne havde naturligvis luret finten:
– Är det inte tåget som gick fel i Malmö? Varför är det täckt med presenning?
Turen til fabrikken i Västerås gik i øvrigt helt upåklageligt.
En stor samling traktorer
Når Jens Jørgen ikke kørte Europa tyndt, samlede han traktorer. Det har han gjort hele livet – og i dag fremstår samlingen som et lille museum i maskinhallen ved Vilslev.

Til at komme rundt har han naturligvis sin egen lastbil. Ikke en ny – det ville være for kedeligt.
– Den kommer fra Langeland, men har kørt mest i København. 200.000 kilometer? Det er jo ingenting. Mange lastbiler runder to millioner, siger han med et grin.
Et unikt hjørne i maskinhallen
I John Deere-hjørnet hænger værktøj, svejseapparat, gamle nummerplader og emblemer.
– Der er især to citater, jeg holder af, siger han.
– Dem må du gerne tage med i artiklen.
Det ene handlede om mænd og alderdom og blev nævnt i indledningen. Det andet lyder:
– Her rydder man ikke op – man flytter rundt!
Et kig rundt i maskinhallen bekræfter, at her bliver der ikke smidt ud.
Når tiden tillader det, kører han gerne til traktortræf – fx i Spandet eller det traditionsrige arrangement med Veterantraktorklubben på Ribe Dyrskue.
– Planen er at køre til Gram først i april for at deltage i en pløjedyst.
Nyder at fortælle

– Jeg fortryder, at jeg ikke skrev bare et par linjer hver dag, siger Jens Jørgen.
– Der var så mange oplevelser. Nu skal de hives frem én for én. Men det er jo hyggeligt at fortælle dem.
Som tidligere nævnt er Jens Jørgen Toft 76 år. Men alt ved ham fortæller, at han stadig leger.
Han leger med maskiner. Med minder. Med historier.
Han leger sig gennem livet – og måske er det netop derfor, han aldrig er blevet gammel.
Tak for besøget!
På vej ud af døren lød det lige:
– Du kommer bare forbi igen! Det er så hyggeligt at fortælle!





























