Hvad sker der, hvis man dropper jobbet, skralder sin mad fra containere og vender hele arbejdslivet på hovedet?

Det spørgsmål har filosof Jakob Lovas selv forsøgt at besvare. Nu vender han tilbage til Hovedbiblioteket i Esbjerg, hvor han igen inviterer borgerne til at tænke over arbejdets rolle i vores liv.

For nogle år siden gjorde Lovas nemlig noget, de fleste aldrig ville turde: Han trådte helt ud af arbejdslivet. Ingen løn, ingen indkomst og intet forbrug. I stedet boede han i et kolonihavehus, levede blandt andet af skraldet mad og brugte tiden på at undersøge et grundlæggende spørgsmål:

Hvad er egentlig et godt arbejdsliv?

Den erfaring tager han nu med ind i filosofirækken “Gå til filosofi”, hvor filosofien ikke bare diskuteres – men prøves af i praksis.

Filosofi, der skal mærkes

Indtil videre har Lovas gennemført tre af de fem planlagte lektioner i Esbjerg.

– Jeg håber, at filosofien og de tanker, som det her sætter i gang, faktisk rokker ved folks vanetænkning og måske endda forandrer deres liv. Det må gerne provokere lidt. Indtil videre har det været meget ambitiøst i Esbjerg, og jeg kan mærke, at det rykker noget, siger Jakob Lovas.

Han fortæller, at flere deltagere allerede har taget udfordringerne til sig.

– Jeg får mails fra folk, der har prøvet nogle af de eksperimenter, vi taler om. Det kan være at blaffe til arbejde eller lade sin pung eller telefon ligge på bordet på en café, mens man går på toilettet. Det handler om at teste tilliden i samfundet.

Netop tillid var temaet for den seneste lektion.

Arbejdet gennem filosofiens briller

Den næste lektion sætter fokus på arbejdets rolle i vores liv.

– Vi bruger omkring halvdelen af vores vågne timer på at arbejde, og arbejdet er blevet en stor del af vores identitet. Men hvorfor er det egentlig sådan? Begrebet lønarbejde er kun omkring 500 år gammelt – og endnu yngre her i Danmark, siger Jakob Lovas.

Før den tid var mange mennesker selvforsynende og byttede varer og tjenester med hinanden.

– I dag tager de fleste det som en selvfølgelighed, at vi arbejder for en løn. Men måske viser lønarbejdet sig en dag blot at være en parentes i menneskets historie.

Han peger blandt andet på udviklingen inden for teknologi og kunstig intelligens.

– Robotter og maskiner har tidligere overtaget arbejdet fra dem i overalls og med beskidte hænder. Nu begynder kunstig intelligens at gøre det samme ved dem i hvide skjorter på kontorerne. Det er både spændende og lidt uhyggeligt at følge.

Et personligt eksperiment

Lovas taler ikke kun teoretisk om arbejdet. Han har selv afprøvet et liv uden.

– Jeg tog et selvvalgt år, hvor jeg skrev mig ud af samfundet. Jeg boede i en kolonihave, arbejdede ikke, modtog ingen støtte og brugte ingen penge. Jeg levede blandt andet af at skralde mad fra containere.

Reaktionerne fra omverdenen var markante.

– Mange opfattede det faktisk som en provokation. Det syntes jeg var fascinerende, for det fik mig til at tænke over, hvad det gode liv egentlig er – og hvordan det er at være “arbejdsfri”.

Hvad er egentlig arbejde?

Hvis begrebet arbejde kunne genopfindes, burde det ifølge Lovas måske også rumme langt mere end lønarbejde.

– Hvad med alt det arbejde, der foregår i hjemmet? Hvis ingen lavede mad, vaskede tøj eller passede børn, ville ingen kunne passe det arbejde, vi normalt forstår som rigtigt arbejde. Alle udfører værdifuldt arbejde på den ene eller anden måde – så hvorfor bliver noget betragtet som vigtigere end andet?

Alle kan være med

Selv om filosofirækken allerede er godt i gang, er nye deltagere stadig velkomne.

– Hver lektion afsluttes, så alle kan være med næste gang. Man behøver altså ikke have været med fra begyndelsen, siger Jakob Lovas.