Hvordan kommer vores fremtid til at se ud? Det er et stort og lettere patetisk spørgsmål. Men jeg kom til at tænke på det den anden morgen, og mange andre morgener, formiddage, eftermiddage, aftener og nætter, da jeg på nettet blev overfaldet af den ene “Black Friday”-reklame efter den anden.
Vilde handler fra internettets overdrive.
Spørgsmålet kom tilbage, da jeg gik på Kongensgade, gågaden i Esbjerg, forleden formiddag: Mange tomme lokaler på den smukke gade. Men heldigvis er gaden også spækket med mange skønne butikker – hvilket man også kan sige om myriaden af herlige sidegader.
Men butikslivet er under pres. Et pres der er større end den megen brok over parkeringsforholdene og konkurrencen fra storcentre. Det er et eksistentielt pres – er der overhovedet plads til de fysiske butikker i fremtiden?
Det gode i forhold til fremtiden er, at VI, altså forbrugerne, selv kan være med til at skabe den. I det store og i det små. Med vores valg, vores fravalg, vores ageren eller vores laden stå til.
Internethandel er fint, jeg bruger det også selv, når jeg ikke kan finde det jeg søger i butikkerne, men jeg har også besluttet mig for at bruge de fysiske butikker, når der er mulighed for det. Er jeg så en dinosaur? Er det ikke bare sådan, at udviklingen netop smadrer det, der ikke kan stå? Måske. Men det er heller ikke altid det værste at være en dinosaur OG al udvikling er ikke til den positive side.
Og hvis butikkerne formår at levere det rette udbud af varer, og den essentielle service, så kan der ske ændringer, så kan vi netop sende udviklingen, eksprestoget mod fremtiden, i en anden retning.
På gågaderne, i butikkerne, møder vi også ægte mennesker. Det har jeg fundet ud af, har en værdi for mig, selvom det også udfordrer min introverte side. Som du også, stadigvæk, kan møde mennesker i biografen, på museer, på biblioteket og mange andre steder.
Vores samfund, og det at være menneske, har været opbygget omkring fællesskaber. Både de gratis fællesskaber, men også de steder, hvor vi bruger vores penge. Bygaderne. Gågaderne. De små købmænd. Meget er blevet opslugt, kig bare på de fleste mindre byer som i en fjern fortid (eksempelvis dengang jeg var knægt i 1980’erne) havde et flot udvalg af butikker. Og jeg er heller ikke fortaler for at vi skal tilbage til en nostalgisk udgave af fortiden. Men vi kan godt lære noget af den.
Så tilbage til fremtiden. Jeg ønsker en fremtid med fysiske butikker med ægte mennesker. Jeg ønsker at kunne græsse, at blive overrasket, at møde kompetente mennesker, der ved, hvad det er de sælger.
Så her vil jeg komme med nogle eksempler på butikker i nærheden af gågaden i Esbjerg, som jeg har valgt som mine små oaser. Og hvis de skal overleve, kræver det noget af mig. Jeg skal give noget igen. I form af penge eller tid. Man kan jo købe mindre og spare op. Og ja, ved også godt at det ikke er en mulighed for alle. At alle ikke har midlerne til det. Men denne tekst handler om, hvad jeg kan gøre.
Og for at starte, må jeg først tage jer med tilbage til 1994. Der gik jeg på efterskole i Varde, der mødte jeg Bogormen for første gang. På en tur med efterskolen til Esbjerg. Der købte jeg nogle tegneserier og, ja, jeg tør godt sige det; mit første pornoblad!
Sidenhen har jeg besøgt butikken et utal af gange, ikke mindst efter vi flyttede til Vestjylland i 2020. Jesper, butikkens ejer, der også var i butikken dengang tilbage i 1994, kender mig efterhånden ganske godt. Han ved hvilke film, plader, tegneserier og bøger jeg er på udkig efter. Og vi har også snakket om det dalende salg af porno. Vi snakker generelt om en masse spændende ting. Bogormen er et eksempel på, at noget fra fortiden godt kan have en plads i fremtiden. Mange af mine bekendte besøger også butikken og flere tager til Esbjerg bare for at kigge forbi Jesper og hans hule af magiske varer!
Men der er ikke kun Bogormen. Længere oppe af gaden ligger HiFi-Klubben, som udover fedt udstyr også har LP’er. Et godt supplement til Bogormens udvalg. Tættere på Torvet ligger Bunkern. En ægte rollespils-/brætspils-butik. Dem ser man ikke mange af. Og helt nede i den anden ende, den lidt mere døde ende, Slik for voksne. Wow et udvalg af øl, vin, chokolade, gin og andre lækkerier. Og jeg kunne fortsætte. Men før jeg slutter, tager jeg lige et smut væk fra Kongensgade og bevæger mig ud til Jørgen Pedersens Vej. Her finder vi den fantastiske Varmings Boghandel. En boghandel, og en boghandler, som vi kender fra de gode gamle dage.
I har sikkert også jeres små fysiske åndehuller i en tid hvor så meget sker på nettet. Og de to ting udelukker jo ikke hinanden. Altså nettet og butikkerne, men balancen er udfordret. Jeg kan også købe øl på nettet, og nyde dem hjemme på bedemandsværkstedet, men jeg kan også smutte på en bodega.
Således ser jeg nu frem mod den sorte fredag. Tak for at du læste med.
