Du og din nabo er vores (kultur)by

Dette indlæg er udtryk for skribentens egen holdning, og deles ikke nødvendigvis af EsbjergLiv.dk

Engang imellem skal man selv yde en indsats for at få noget igen. Sofie Jansen og Christiane Finsen opfordrer i dette indlæg dig som esbjergenser til selv at tage et ansvar, for at kulturen skal lykkes her i byen.

De store dagblade lukker kulturredaktionerne, og lokalmedierne følger trop med begrundelsen om, at kunst og kultur ikke giver ‘clicks’. Det er både kritisabelt og bekymrende – en falliterklæring, men hvad kan vi selv gøre som borgere og som indbyggere i Danmarks femte største by, der slet, slet ikke er så kulturfattig som sit rygte?

Under Folk & Fæstival for et par måneder siden stødte vi på en bekendt på et af byens værtshuse, hvor musikken swingede. Han spurgte: “Hvad sker der her? – nårh, er det nu, der er den dér festival?” Den havde han ikke lige inde på lystavlen. Vi faldt i snak, og han spurgte, hvad der foregik på kunstmuseet for tiden. Glæden, men især overraskelsen var stor, da han hørte, at museet på det tidspunkt præsenterede en CoBrA-udstilling i anledning af denne berømte kunstnergruppes jubilæum.

Vi har begge haft mange lignende oplevelser. ”Kan man overhovedet opleve teater i den her by? – og er det noget, man kan til?!” Og ”hvordan skal man vide, hvad der sker, hvis ikke man lige følger kulturen på SoMe eller kan læse om den i avisen?” Ja, man kan jo selv opsøge den viden, man gerne vil have! Eller rettere: Man burde måske i højere grad opsøge den viden, man ikke vidste, man gerne ville have.

For det er jo netop det, den professionelle kunst og kultur kan; den kan give uventede oplevelser, der sætter livet i perspektiv og tankerne i gang. Og en vigtig ”bivirkning” ved selv at deltage i kulturen er samhørighed og fællesskab – både med musikken, ordene og billederne og med dem, man skaber og oplever den sammen med.

Hvornår har du senest undt dig selv et kunstnerisk kick? Hvornår har du senest opsøgt teater, billedkunst eller musik, som du ikke lige kendte? Og hvornår har du sidst givet dine børn en berigende kulturoplevelse? – har du spurgt, om det måske var noget for dem at blive en del af fællesskabet i Esbjerg Børne- og Ungdomsteater? Om de kunne tænke sig at spille et instrument eller dyrke dans på Esbjerg Kulturskole? Eller om I mon sammen skulle prøve at dukke op til den store KLAP Festival eller til Esbjerg Kunstmuseums faste drop-in-workshop for familier den sidste søndag i måneden? Husk, at vores børn både er morgendagens kulturforbrugere og fremtidens kulturskabere – små frø, der skal vandes for at spire og gro.

Måske skulle du bare en gang imellem tage en tur rundt på museernes, spillestedernes og kulturinstitutionernes hjemmesider og SoMe-kanaler for at holde dig opdateret. Måske skulle du takke ja til nyhedsbreve og invitationer fra kulturens aktører. Måske skulle du tage med, næste gang din nabo spørger, om I sammen skal tage til et kunstnerisk pop-up-arrangement og dermed også få udvidet kendskabet til byens alternative venues. Måske skulle du i højere grad bakke op om kulturlivet i din by – for byens skyld, men især for din egen.

Vi ses derude!

Sofie Jansen (th) er direktør på Fanø Bryghus og formand for Esbjerg Børne- og Ungdomsteater. Christiane Finsen er museumsinspektør på Esbjerg Kunstmuseum. Billedet er taget på Dr. Louise under Esbjerg Jazzfestival 2024 af Peter Langwithz Smith.

Del eller print artiklen:

Dagens top-3

79011a75-9f50-41ab-9959-b40b48805834 (1)
40, feststemt og fordomsfri 
1487983
Helle fra Esbjerg er med i årets Robinson
103 Sælger postkort, sokker og meget andet fra gangudstillingen
Den sidste af sin slags














Seneste artikler

_DSC1255
Plakatvæg får lov at blive - i hvert fald i 14 dage
download (1)
Helle fra Esbjerg blev nummer tre i Robinson
Inge Lise Udbye Christiansen (1) (1)
Ny kvalitetschef skal løfte niveauet
00CFB715-281B-4652-8D5A-BC2E730D4191
Om præcis ét år: Juleshow med kendte kunstnere
79011a75-9f50-41ab-9959-b40b48805834 (1)
40, feststemt og fordomsfri 














MERE FRA SAMME SEKTION

00CFB715-281B-4652-8D5A-BC2E730D4191
Om præcis ét år: Juleshow med kendte kunstnere
WEB_EBUT_Alice_2024_019
Ikke penge nok i puljen: 29 fik afslag på kulturpenge
fuzztival
Første navne klar til Fuzztival
The Minds of 99 kommer på Suset i Esbjerg 2025. Pressefoto.
The Minds of 99 til Suset 2025
1218415
Flot anerkendelse: DR P2-Pris til Esbjerg Ensemble














KONTAKT OS

Har du en god historie eller et arrangement, vi har overset? Kontakt os gerne!

tip os

Vejret i dag

TILMELD NYHEDSBREV

Få guides og nyhedsoverblik direkte i din indbakke - helt gratis!

Ved tilmelding accepterer du vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Vi tager ansvar for vores indhold og er tilmeldt

GÅ ALDRIG GLIP AF NOGET!

Få vores GRATIS nyhedsbrev 3-4 gange om ugen ...

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Du kan afmelde dig med et klik, hvis du fortryder.