MOBILVERSION

2. december 2024

Byens nye gastro-multihus er åbnet 

Bluesette og Xperimentet. Pandekagehuset og det eksperimenterende folke- og kulturhus. De to velkendte “institutioner” fungerer hver for sig, men hænger alligevel uløseligt sammen. Nu under samme tag. 

Bluesette og Xperimentet. Pandekagehuset og det eksperimenterende folke- og kulturhus. De to velkendte “institutioner” fungerer hver for sig, men hænger alligevel uløseligt sammen. Nu under samme tag. 

Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

Bluesette og Xperimentet. Pandekagehuset og det eksperimenterende folke- og kulturhus. De to velkendte “institutioner” fungerer hver for sig, men hænger alligevel uløseligt sammen. Nu under samme tag. 

Der er blevet arbejdet i månedsvis i Jyllandsgade 30. I det lille hus, der ligger klos op ad hjørneejendommen med Sand’s Restauration, har håndværkere af alle slags knoklet både udvendigt og indvendigt og fra kælder til kvist. Bogstaveligt talt! 

Det er E. Bank Lauridsen, der ejer bygningen og står bag moderniseringen af huset på tre etager – hvis man iberegner den meget høje kælder, hvor der nu er blevet indrettet køkken. 

Allerede i foråret begyndte rygter om et pandekagehus at løbe, men først for kort tid siden blev det bekræftet: Bluesette var tilbage på en fast adresse i midtbyen. 

For syv år siden åbnede pandekagehuset i Kirkegade og flyttede siden ind i Esbjerg Street Food. De seneste år har aktiviteterne kredset omkring firmaets food truck – som de også fortsat vil tage ud med.

Bluesette drives af ægteparret Anja Lyberth Anderskouv og Mads Anderskouv. Anjas lillesøster Mia Lyberth er drivkraften i foreningen Xperimentet, der får til huse på førstesalen i det 245 kvadratmeter store hus fra 1896. Flere andre medlemmer af familien er også med i den daglige drift af restauranten og Xperimentet har desuden en bestyrelse. 

Bag Bluesette står ægteparret Anja Lyberth Anderskouv og Mads Anderskouv. Foto: Fjodor Pedersen.

Både førstesalen og restauranten i stueetagen, med plads til godt og vel 50 siddende gæster, er i høj grad indrettet personligt og autentisk med genbrugsmøbler. Her er også bar med fadøl fra Hancock og plads til en vinstation, hvorfra gæsterne selv kan skænke. Ideelt til en bluesaften i ny og næ, så familiens anden store passion; musikken, kan dyrkes. 

Mange har helt sikkert savnet Bluesette i bybilledet, som med sine hjemmelavede pandekager – både til dessert, frokost og aftensmad – har været et frisk pust på den lokale madscene med mad, man ikke har kunnet finde andre steder.  

Restauranten tilbyder variationer af pandekager, der lever op til alle tidens krav om at være glutenfri, sukkerfri, laktosefri, æggefri, vegetariske, veganske eller palæo. 

Xperimentet i tagetagen kommer til at danne ramme om alverdens forskellige arrangementer lige fra yoga til pop-up-kontorfællesskab og fra tøjbytte til intimkoncerter og foredrag, ligesom da foreningen i første omgang havde til huse i et baghus i Kronprinsensgade. 

That’s what it’s all about … I hvert fald i stueetagen i det nye “folkehus”. Foto: Fjodor Pedersen.
At vurdere ud fra fremmødet til åbningen lørdag, er Bluesette og Xperimentets nye hus i den grad et sted, hvor alle er velkomne. Som det jo bør være i et “folkehus”. Foto: Fjodor Pedersen.
Tanni Christine optrådte sammen med Mads. Tanni var i sin tid med til at etablere Xperimentet og er en nær ven af familien Lyberth. Foto: Fjodor Pedersen.
Xperimentets lokaler på førstesalen. Foto: Fjodor Pedersen.
Et af mantraerne på Xperimentet er, at man gerne må give mere, end man får. Foto: Fjodor Pedersen.
Bobler skulle der til. Foto: Fjodor Pedersen.
Fadøl fra Hancock. Foto: Fjodor Pedersen.
Der var stort fremmøde lørdag eftermiddag i Jyllandsgade 30. Foto: Fjodor Pedersen.
Sommerliv 2026
Del artiklen