MOBILVERSION

2. januar 2026

Dyrecenter rækker ud til familier ramt af branden på Platanvej

Efter den voldsomme brand på Platanvej rækker Bonnie Dyrecenter nu ud med konkret hjælp til de familier, der har mistet – eller er blevet genforenet med – deres kæledyr.

Efter den voldsomme brand på Platanvej rækker Bonnie Dyrecenter nu ud med konkret hjælp til de familier, der har mistet – eller er blevet genforenet med – deres kæledyr.

Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

I et opslag på Facebook skriver indehaverne Charlotte og Thomas, at deres hjerter bløder for dem, der er ramt af branden. Særligt dem, der har mistet deres dyr, men også alle andre berørte. Derfor tilbyder butikken at donere nødvendige ting til kæledyr, der akut mangler udstyr efter branden.

Familier, der har fået deres katte tilbage, kan komme forbi butikken og få doneret eksempelvis kattebakke, grus, foder eller andet, der er brug for her og nu. Tilbuddet gælder også andre typer kæledyr, og behovet afklares i dialog i butikken.

Bonnie Dyrecenter på hjørnet af Godthåbs Allé og Strandby Kirkevej i Esbjerg Ø tilbyder gratis foder og udstyr til kæledyr, der akut mangler efter branden. PR-foto.
Bonnie Dyrecenter på hjørnet af Godthåbs Allé og Strandby Kirkevej i Esbjerg Ø tilbyder gratis foder og udstyr til kæledyr, der akut mangler efter branden. PR-foto.

Vi snakker med jer i butikken, når I kommer ind, om hvad I mangler mest, lyder det fra Bonnie Dyrecenter, som også opfordrer til at ringe i forvejen på 75 12 49 11, hvis det er nemmere.

For at sikre, at hjælpen når de rette, beder butikken om dokumentation med adresse – eksempelvis sundhedskort (tidligere sygesikringsbevis).

Opslaget afsluttes med en opfordring til at dele budskabet, så de berørte familier får kendskab til hjælpen.

Bonnie Dyrecenter ligger på Strandby Kirkevej 138, Esbjerg Ø – og sender kærlige tanker til alle, der er ramt af branden.

Del artiklen