MOBILVERSION

23. februar 2026

EsbjergRevyen er klar til den store finaleuge med lutter gode omtaler i bagagen

Du kan godt nå det endnu, men på søndag er det for sent: EsbjergRevyen spiller i denne uge de sidste forestillinger for i år, og endnu engang har både publikum og anmeldere været vilde med revyen.

Du kan godt nå det endnu, men på søndag er det for sent: EsbjergRevyen spiller i denne uge de sidste forestillinger for i år, og endnu engang har både publikum og anmeldere været vilde med revyen.

Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

Næste år har EsbjergRevyen 10 års jubilæum i Musikhuset. Men inden revydirektør Hanne Bjørnskov og resten af holdet begynder at tænke alt for meget over det, er der lige en håndfuld forestillinger, der skal afvikles anno 2026.

Premieren fandt sted den 5. februar – og den store finale finder sted på lørdag den 28. Ind imellem er det blevet til 14 shows + en særforestilling for udsatte og hjemløse.

EsbjergRevyen tager som altid aktuelle emner under kærlig behandling, og i år står blandt andre Trump og Grønland, banksvindel og kønsrolledebat for skud.

Håret var engang naturligt rødt som stolene i teatersalen. Men det bliver ikke farvet, formaner Hanne Bjørnskov.
Revydirektør Hanne Bjørnskov i Musikhuset Esbjergs teatersal, hvor der spilles frem til og med lørdag den 28. februar. Foto: Fjodor Pedersen.

– Men undervejs i løbet af den måned, vi spiller, står verden jo ikke stille. Se nu fx de strandede hvaler på Fanø eller situationen ude i verden. Vi vil altid gerne være topaktuelle, så vi justerer numrene til undervejs og inkorporerer topaktuelle begivenheder, fortæller Hanne Bjørnskov, der slet ikke kan forstå, at enden på årets revy nærmer sig.

Sommerliv 2026

– Det er jo først nu, vi er ved at være spillet varme, siger hun grinende.

Med “vi” mener hun årets skuespillerhold, der består af Trine Gadeberg, Jan Svarrer, Kasper Le Fevre og Jacob Weble samt kapelmester Peter Bom.

Årets revy er blevet rigtigt godt modtaget af de medier, der har omtalt eller anmeldt den. Vi selv på EsbjergLiv.dk skrev blandt andet:

– Revyen lever – også uden gråt hår. Med selvironi, lokalt bid og et friskt fynsk pust tager EsbjergRevyen anno 2026 både genren og sig selv under kærlig behandling i en forestilling, der spejler esbjergenserne, tiden og publikum med lune og præcision.

Kasper Le Fevre, Jan Svarrer, Jacob Weble og Trine Gadeberg udgør årets hold i EsbjergRevyen. Foto: Fjodor Pedersen.
Kasper Le Fevre, Jan Svarrer, Jacob Weble og Trine Gadeberg udgør årets hold i EsbjergRevyen. Foto: Fjodor Pedersen.

På den lokale Radio Victoria var de også begejstrede:

– I en kold og mørk tid er det en gave, når nogen virkelig har gjort sig umage for at give os en ordentligt grin – og det har holdet bag EsbjergRevyen i dén grad!

Forleden var det så dagbladet JydskeVestkystens tur til at sende roser afsted til den lokale revy. Det blev blandt andet gjort i disse vendinger:

– EsbjergRevyen har det meste. Grin og eftertænksomhed. Dejlig musik af den fantastiske kapelmester, Peter Bom. Fin og enkel scenografi, som ikke kræver et eneste skift, men hele tiden byder på syv smukke skibssejl, så vi ved, hvor vi er i verden. Stærke tekster af ikke mindst Jan Svarrer. Alt sammen afsluttet med en fantastisk 48 års jubilæumshyldest til Grease-filmen, hvor selv Peter Bom og manden, der holder sammen på det hele bag scenen, forestillingsleder Kristian Fløe Albæk, må i rampelyset for at gøre koret stort nok. Stærkt.

Forlaget Læselyst

Hvis du selv har brug for en munter aften i byen, er der fortsat billetter til salg via Musikhuset Esbjergs hjemmeside.

Del artiklen