Se de flotte billeder: Hanne Lodberg og hendes Club B-team har gjort det igen.
Skabt byens største modeshow, som giver genlyd over hele landet og trækker modeglade piger i alle aldre til.
Straks fra start var der lagt op til et forrygende modeshow, da den unge racerkører Cecilie Nør brølende indtog Musikhusets store scene i en lækker rød racerbil fra Vestjysk Bilhus.
Ved indgangen var der blevet budt velkommen i den smukke foyer med champagne, og i pausen var her lækre delikatesser og vin fra Restaurant Kunsten.
Kan du li' artiklen? Abonnér på vores nyhedsbrev!
Selve modeshowet var sat op om en fantastisk pyntet scene i røde farver, som Blomsterhuset havde stået for.
Club B’s modeshow løb første gang af stablen for 21 år siden, straks da Hanne Lodberg havde overtaget forretningen – og dengang foregik showet i Musikhusets foyer.
Men hurtigt voksede publikumsantallet, så de sidste mange år er det Musikhusets store sal, der har dannet rammerne omkring et af landets største modeshows, hvor publikum fra hele landet strømmer til.
Også et væld af leverandører var som vanligt blandt gæsterne, og stor er deres forundring over og beundring for, hvad den lille eksklusive butik i Esbjerg formår.
LÆS OGSÅ: Tidløs gennem næsten 60 år
Uanset finanskrise, Covid-19-pandemi og andre fortrædeligheder har Club B formået at holde fanen højt og er aldrig gå på kompromis med kvalitet og design. Hanne Lodberg ved præcist, hvad hun går efter, når hun handler i ind- og udland og har altid kunderne med i tankerne, når der lægges ordrer til butikken.
Løbende skiftes tøj- og skomærker ud, ligesom nye kommer til. Men rigtigt mange mærker har været med i alle 21 år. Med kvalitet i højsædet får kunderne ikke kun en smukt design, men også en holdbarhed, som sikrer lang levetid, der således også lever op til moderne krav om bæredygtig livsstil.
Club B forhandler både nationale og internationale mærker, og alt foregår fra den lille butik i Kirkegade i Esbjerg, hvor kunderne kommer “live”, hygger sig og prøver godbidderne.
Torsdagens modeshow præsenterede herligheder fra blandt andre Moncler, Missoni, Lala Berlin, Mulberry, Zadig&Voltaire, Xacus, Charlotte Sparre, Elise Gug, Mac, Dondup, Wolford, FTC, Armani, Utzon og mange andre udsøgte og håndplukkede designs.
Fordelt over sorte og blå jeans, læder- eller ruskindsbukser, støvler lige fra lårlange til korte rå støvlet-udgaver. Derudover fristede Club B med de lækreste pelsjakker- og frakker, Mulberry-tasker i alle størrelser, farver og udformninger, eksklusive dunjakker, smukke kjoler, lækkert cashmere-strik og skind i lange baner.
LÆS OGSÅ: Anna har været 20 år i Club B
Modellerne fik sat hår af Ms Griffe og Hårstudio Nadia Solgaard, imens Allure Clinic stod for makeup med produkter fra Jane Iredale. Alle modellernes briller var fra City Optik.
Der var også musikalsk indslag fra gruppen “En Lille Pose Støj”, der fremfører Kim Larsen-sange, som var det selveste Kim Larsen. Meget passende sluttede showet med “Kvinde Min”, og der blev som vanligt trukket lod om et hav af meget lækre præmier ligesom alle deltagere kunne tage en fin goodiebag med sig hjem med fine gaver i.
Godt gået af Esbjergs internationale modebutik, som uden tvivl allerede har lejet Musikhusets store sal til næste år, så vi kan skrive på gensyn den sidste torsdag i september måned 2025.
Alle fotos: Frank Sisseck Clemmensen.