Et brag af et modeshow

OBS! Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

Se de flotte billeder: Hanne Lodberg og hendes Club B-team har gjort det igen.

Skabt byens største modeshow, som giver genlyd over hele landet og trækker modeglade piger i alle aldre til.

Straks fra start var der lagt op til et forrygende modeshow, da den unge racerkører Cecilie Nør brølende indtog Musikhusets store scene i en lækker rød racerbil fra Vestjysk Bilhus.

Ved indgangen var der blevet budt velkommen i den smukke foyer med champagne, og i pausen var her lækre delikatesser og vin fra Restaurant Kunsten.

Selve modeshowet var sat op om en fantastisk pyntet scene i røde farver, som Blomsterhuset havde stået for.

Club B’s modeshow løb første gang af stablen for 21 år siden, straks da Hanne Lodberg havde overtaget forretningen – og dengang foregik showet i Musikhusets foyer. 

Men hurtigt voksede publikumsantallet, så de sidste mange år er det Musikhusets store sal, der har dannet rammerne omkring et af landets største modeshows, hvor publikum fra hele landet strømmer til.

Også et væld af leverandører var som vanligt  blandt gæsterne, og stor er deres forundring over og beundring for, hvad den lille eksklusive butik i Esbjerg formår.

LÆS OGSÅ: Tidløs gennem næsten 60 år

Uanset finanskrise, Covid-19-pandemi og andre fortrædeligheder har Club B formået at holde fanen højt og er aldrig gå på kompromis med kvalitet og design. Hanne Lodberg ved præcist, hvad hun går efter, når hun handler i ind- og udland og har altid kunderne med i tankerne, når der lægges ordrer til butikken.

Løbende skiftes tøj- og skomærker ud, ligesom nye kommer til. Men rigtigt mange mærker har været med i alle 21 år. Med kvalitet i højsædet får kunderne ikke kun en smukt design, men også en holdbarhed, som sikrer lang levetid, der således også lever op til moderne krav om bæredygtig livsstil.

Der hilses fra catwalken. Foto: Frank Sisseck Clemmensen.

Club B forhandler både nationale og internationale mærker, og alt foregår fra den lille butik i Kirkegade i Esbjerg, hvor kunderne kommer “live”, hygger sig og prøver godbidderne.

Torsdagens modeshow præsenterede herligheder fra blandt andre Moncler, Missoni, Lala Berlin, Mulberry, Zadig&Voltaire, Xacus, Charlotte Sparre, Elise Gug, Mac, Dondup, Wolford, FTC, Armani, Utzon og mange andre udsøgte og håndplukkede designs.

Fordelt over sorte og blå jeans, læder- eller ruskindsbukser, støvler lige fra lårlange til korte rå støvlet-udgaver. Derudover fristede Club B med de lækreste pelsjakker- og frakker, Mulberry-tasker i alle størrelser, farver og udformninger, eksklusive dunjakker, smukke kjoler, lækkert cashmere-strik og skind i lange baner.

LÆS OGSÅ: Anna har været 20 år i Club B

Modellerne fik sat hår af Ms Griffe og Hårstudio Nadia Solgaard, imens Allure Clinic stod for makeup med produkter fra Jane Iredale. Alle modellernes briller var fra City Optik.

Der var også musikalsk indslag fra gruppen “En Lille Pose Støj”, der fremfører Kim Larsen-sange, som var det selveste Kim Larsen. Meget passende sluttede showet med “Kvinde Min”, og der blev som vanligt trukket lod om et hav af meget lækre præmier ligesom alle deltagere kunne tage en fin goodiebag med sig hjem med fine gaver i.

Godt gået af Esbjergs internationale modebutik, som uden tvivl allerede har lejet Musikhusets store sal til næste år, så vi kan skrive på gensyn den sidste torsdag i september måned  2025.

Alle fotos: Frank Sisseck Clemmensen.

Læs også:

Mode og gadekunst smeltede sammen

I mit mangeårige journalistliv har jeg beskæftiget mig med stort set alle genrer indenfor journalistikken. Jeg har haft den glæde at møde et hav af spændende mennesker og netop mennesker og det, der sker i samfundet, følger jeg snert. Jeg har også igennem årene skrevet en del om mode og skønhed, som stadig har min store interesse, og jeg har den holdning, at man altid skal være den bedste udgave af sig selv, også når det gælder udseendet. Håber jeg kan kan være med til at inspirere også på denne front, ligesom jeg også gerne fortæller om alt det positive, som vi omgiver os med i Esbjerg.

Dagens top-3

Den smukke belysning og rummets klang tiltrækker topmusikere. Foto: Johnny Tauman.
Sædden Kirkes helt specielle kirkerum tiltrækker kendte musikere
Henriette Eggen. Foto: John Vint.
Norsk landsholdsbobler klar til nyt job i Team Esbjerg
Team Esbjerg i moderat jubel efter sejren. Foto: Johnny Tauman.
Team Esbjerg vandt igen stort
Mette With Hagensen er formandskandidat til Regionsrådet for Socialdemokratiet, liste A. PR-foto.
Regionen skal afhjælpe mistrivsel blandt børn og unge nu
Sønderisvej er nu omlagt, så den kører gennem nordsiden af rundkørslen. Foto: Johnny Tauman.
Trafiklys og tålmodighed: Arbejdet med ny rundkørsel i Sønderris trækker ud
- For mig handler det også om at bryde tabuer, siger Majken Højrup Wiborg. PR-foto.
Sex og alt det andet: Hun taler om det, mange tier om
Heidi Møller hader sport og elsker chokolade. Gåturene holder overvægt og sygdomme for døren.
Hun hader sport og elsker chokolade - men vil have dig med ud at gå
1990 (cirka): Kælder, Hotel Scandic, Henrik Flindt. Foto: Morten Knak.
Skudt i Esbjerg: 50 år på et bræt - en skateboardkrønike fra Esbjerg
Fra de nye værelser i Kaktustårnet kan gæsterne se ud over byens skyline og havn. PR-foto.
A Place To Hotel har udvidet med 97 nye værelser
Der blev kæmpet om hver eneste bold i RIbe Fritidscenter. Foto: Marc Andersen.
Ribe-Esbjerg HH kørte Grindsted over i sikker sejr
Team Esbjergs Kathrine Heindahl delte ud af sine personlige erfaringer. Privatfoto.
Trænere blev klogere på menstruation: Esbjerg går forrest i vigtig debat
Bogfernisering på Vitaskolen. Foto: Esbjerg Kommune.
Nye bøger – valgt af eleverne selv – skal give læselyst i Esbjergs folkeskoler

Det sker i Esbjerg

_DSC2807
EfB - Kolding IF
Fodboldkamp på Blue Water Arena, 2023. Foto: Torben Meyer, Esbjerg Kommune.
EfB - AAB
PAJS8648
Gadens Museum: Peter Birk

Anbefalet

20250926_184601
I spændingsfeltet mellem den hvide mand bag de hvide søjler og de unge, farverige kvinder
Henrik foran Club 34 i Istedgade i København for ti år siden. Privatfoto.
Altanfinter, Instagram-lækkerhed og Udkantsdanmark midt i København
369 p-pladser fordelt på ni dæk blev det til på grunden, hvor elevrådet ville have haft en fodboldbane. Illustration: Jacob Due, Ravn Arkitektur.
Her skulle have ligget en fodboldbane
  • All Posts
  • Aktuelt
  • Anbefalet
  • Butiksliv
  • Byliv
  • Esbjerg Retro
  • Forbrugerliv
  • Gastroliv
  • Guides
  • Kulturliv
  • Livsstil
  • Politisk annonce
  • Sportsliv
  • Studieliv
  • Ude- & Indeliv
    •   Back
    • Meninger
    • Nyheder
    • Dagens Foto
    • Debat
    •   Back
    • Debat

Torvet 21, 2 | 6700 Esbjerg | 60886633

Annonceinfo

Annoncér lokalt - det er billigere, end du tror!

Kontakt os

Har du en god historie? Kontakt redaktionen.

Vi tager ansvar for vores indhold
Medlem af
Medlem af
Medlem af

TILMELD NYHEDSBREV

Få guides og nyhedsoverblik direkte i din indbakke - helt gratis!

Ved tilmelding accepterer du vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

VIND GAVEKORT PÅ 500,-

TILMELD DIG VORES GRATIS NYHEDSBREV OG DELTAG HVER MÅNED I LODTRÆKNINGEN OM ET GAVEKORT TIL BRUG I ESBJERG!

Du kan afmelde dig med et klik, hvis du fortryder.

*Vi udsender nyhedsbrev typisk fire gange om ugen. Sidste hverdag i hver måned trækker vi en ny heldig vinder blandt alle aktive abonnenter på vores nyhedsbrev. Man bestemmer selv til hvad, man vil have et gavekort, hvis man bliver udtrukket – det skal bare være til brug i Esbjerg!