MOBILVERSION
Farverig finale: Snik Saks Søndag markerer afslutningen på ’Billeddomino’
Den populære familieaktivitet Snik Saks Søndag på Esbjerg Kunstmuseum er klar igen efter sommerferien - og søndag markeres samtidigt afslutningen på udstillingen Billeddomino.
Den populære familieaktivitet Snik Saks Søndag på Esbjerg Kunstmuseum er klar igen efter sommerferien - og søndag markeres samtidigt afslutningen på udstillingen Billeddomino.
Den populære familieaktivitet Snik Saks Søndag på Esbjerg Kunstmuseum er klar igen efter sommerferien – og søndag markeres samtidigt afslutningen på udstillingen Billeddomino.
Søndag den 31. august er det sidste mulighed for at se Inge Ellegaards anmelderroste udstilling Billeddomino på Esbjerg Kunstmuseum i Havnegade.
Udstillingen har siden foråret vist kunstnerens legesyge og farverige univers, hvor blomster, bier, flyvemaskiner og tilfældige klatter mødes i et spil mellem orden og kaos.
Fik du ikke læst EsbjergLiv.dk’s anmeldelse under overskriften Når billedbrikkerne falder – og falder på plads i forbindelse med ferniseringen, kan vi anbefale dig at gøre det via dette link.
Samtidigt med finaledagen for udstillingen inviterer museet til en særlig udgave af Snik Saks Søndag, der finder sted i familieværkstedet.
Her kan børn og voksne sammen kaste sig ud i kreative eksperimenter inspireret af Ellegaards billedverden. Temaet denne gang er inspireret af udstillingen med tern og amaryllisser, og deltagerne kan prøve kræfter med forskellige materialer og teknikker.

Snik Saks Søndag er et fast tilbud den sidste søndag i hver måned, hvor museets kunstformidlere hjælper familierne godt i gang og sørger for, at alle – uanset alder – kan være med.
Værkstedet har åbent fra klokken 11 til 14, hvilket er en time længere end hidtil, så flere forhåbentligt kan finde tid til at være med. Deltagelse kræver almindelig billet til museet for voksne, mens børn har fri entré.


































