MOBILVERSION

23. april 2026

Farverige PopFar kommer til Esbjerg med en klar opfordring

Du kender det: Du vil danse – men stopper dig selv. Lørdag rammer Dansens Dag Esbjerg City, og PopFar inviterer alle til at give slip.

Du kender det: Du vil danse – men stopper dig selv. Lørdag rammer Dansens Dag Esbjerg City, og PopFar inviterer alle til at give slip.

Du kender det godt.

Musikken spiller, kroppen vil gerne bevæge sig – men så stopper du dig selv igen.

Den følelse vil kunstneren PopFar gøre op med.

Med sin nye sang “DANS (Når fødderne danser)” inviterer han til det modsatte: At give slip, droppe kontrollen og bare være med – også når det føles lidt pinligt.

– Vi har glemt at give slip. Vi tænker for meget over, om det ser rigtigt ud, i stedet for bare at mærke, om det føles rigtigt, lyder det fra PopFar i forbindelse med udgivelsen.

PopFar inviterer til at give slip og danse med, når han lørdag optræder på Torvet i Esbjerg i forbindelse med Dansens Dag. Pressefoto.
PopFar inviterer til at give slip og danse med, når han lørdag optræder på Torvet i Esbjerg i forbindelse med Dansens Dag. Pressefoto.

Fra tanke til bevægelse

Sangen er skrevet som et opgør med perfektion og præstationskultur – og som en påmindelse om, at glæde ikke behøver at være perfekt.

– Livet er for kort til at holde sig tilbage. Nogle gange skal man bare danse alligevel, lyder budskabet.

Musikvideoen samler mennesker på tværs af alder og erfaring i en fælles bevægelse – og netop fællesskabet er centralt.

PopFar håber, at sangen kan blive mere end bare musik.

– Det handler om dans, men det kunne lige så godt være noget andet. Bare noget, der får dig til at føle dig levende.

Kommer til Esbjerg

På lørdag, den 25. april, kan esbjergenserne selv være med.

Her gæster PopFar Dansens Dag på Torvet i Esbjerg, hvor han går på scenen kl. 13.20 med sin nye sang – og inviterer publikum til at danse med.

Arrangementet er en del af Danmarks største dansefestival, hvor tusindvis af danskere hvert år rykker dansen ud på gader og stræder.

Formålet er enkelt: At samle mennesker på tværs af alder, baggrund og erfaring gennem ét fælles sprog – dans.

Dans hele dagen i Esbjerg

Programmet på Torvet byder på dans fra formiddag til eftermiddag med alt fra ballet og hiphop til salsa, swing og orientalsk dans.

Der er blandt andet optrædener fra Esbjerg Kulturskole, lokale dansecentre og foreninger – og mulighed for selv at prøve kræfter med blandt andet poledance.

Se hele programmet herunder.

10.30-11.00: Esbjerg Kulturskole, Ballet med avanceret-, begynder- & elevkoreografihold (30 minutter)
11.00-11.05: Dance Company Twenty, Junior Kidz, BeTweens, Funky Youngsters, Danzas og Davation (5 minutter)
11.05-11.25: Berits Borgs Dansecenter, Show/theater jazz & hit/fit dance (20 minutter)
11.25-11.40: Miintaka Bevægelses Studie, Moderne, hiphop, house & heels (15 minutter)
11.40-12.10: Las Amigas, Dancemix (30 minutter)
12.10-12.20: Orientalsk Dans (10 minutter)
12.20-12.45: Kom og Dans, Swing & Rock’n’Roll (25 minutter)
12.45-13.20: Esbjerg Salsaforening, Salsa (35 minutter)
13.20: Popfar – Live musik med dans til Popfars nyeste dansenummer ”Dans (Når fødderne danser)”.

Oplev poledance ved standen hos Next Gen Pole. De har en polestang, hvor du kan prøve kræfter med denne type dans

Udsnit af PopFars coverart til singlen "Dans". PR-foto.
Udsnit af PopFars cover-artwork til singlen “Dans”. PR-foto.
Del artiklen