Hvis man er vild med 80’er-musik, pool og dart, er Havkatten stedet, du skal tage vennerne med forbi i weekenden. Trods nye ejere og forandringer er der dog fortsat god plads til de gamle stamgæster.
Hvad kalder man en kat uden pels? … Ja. Vi er på Havkatten. Til møde på HK, hvis du forstår sådan en lille én … Onkel-jokes og filosofiske tanker leveres i lige så stride strømme som de våde varer – primært Grøn Tuborg og Albanis ”1859” lader til at falde i klientellets smag.
Man kan altid vurdere et værtshus ud fra en tirsdag, siges det. Onsdag er lille-torsdag, torsdag indgår for så vidt i weekenden, fredag og lørdag giver sig selv med pubcrawl, polterabender og unge mennesker på vej videre. Søndag er stamgæste-hyggedag med duespil, lykkehjul og billige bajere. Og mandag er for dem, der ikke helt har fundet ud af, at weekenden er forbi – og i øvrigt kan det også være skide lige meget det hele. Men tirsdag. Tirsdag! Den er den dødeste dag på et værtshus. Ja, vist endda i handelslivet generelt, hvis man skal tro de HK’ere jeg kender. Altså rigtige HK’ere, forstås.
Kan du li' artiklen? Abonnér på vores nyhedsbrev!
Så for at gøre en lang historie kort: Vi er taget på Havkatten på hjørnet af Strandbygade og Cort Adelers Gade. Det er tirsdag – endda den helt grumme af slagsen, nemlig dagen før lønningsdag i januar måned. Forudsætningerne for liv og glade dage kan faktisk ikke blive meget værre, men her lidt over middag ser det hele alligevel ud til at gå meget godt. En håndfuld muntre gutter, der ser gamle nok ud til at kunne huske selv de glade 60’ere, hygger lystigt med bitter og øl nede ved et af bordene. Fire-fem andre gæster er hjemmevant linet op på lige linje langs den lange, høje bar, som man ikke kan undgå at kigge ind på, når man entrerer døren på hjørnet. Bag baren er der da også masser af blikfang i form af farverige flasker med alskens forskelligt sprut og sirup til at mixe op i alle de drinks og cocktails, der også er på menukortet.
Servitricen – en frisk pige på cirka 50 med relevant erhvervserfaring fra to-tre lignende ansættelsesforhold andre steder i byen – har dog ikke mere at se til, end at hun kan overkomme et spil pool sammen med en af stamgæsterne. Pool-bordet er nu placeret lige inde til højre for indgangen og optager selvsagt en del plads, hvor der før var indrettet båse med siddepladser i bedste amerikanske diner-stil. Lidt ærgerligt, hvis du spørger undertegnede, som foretrækker at sidde og snakke på et værtshus – men sikkert en rigtig smart disposition, da der efterhånden ikke findes mange værtshuse i Vesterbyen med så gode forhold for gæster med hang til pool. Altså hvis man trækker Stalden ud af ligningen.
Generelt er pool på mange måder blevet omdrejningspunktet på ”det nye” Havkatten, tyder det på, og at bordet er flyttet ud i selve serveringslokalet, gør det også langt mere tilgængeligt. Stedet fik nye ejere i løbet af sommeren 2023: Den tidligere DJ og radiovært Lars Meibom samt den nu pensionerede politimand Ole Søndergaard. De har i den grad formået at forny værtshuset, som første gang åbnede i 1974.
Også under den forrige ejer, Karen Jensen, der drev stedet i godt og vel 13 år, var det muligt at spille pool – det foregik bare i et afsides lokale for enden af en lang gang, hvor man også finder de i øvrigt nydelige toiletter. I et andet rum langs gangen, som tidligere fungerede som kontor, er der nu blevet etableret et flot nyt rum med indtil flere dartskiver. Og der, hvor poolbordet stod, er der nu sat borde og stole op, så man kan holde sin egen lille fest, hvis man fx er en større gruppe.
Med en gennemgribende – og tiltrængt – renovering af alt lige fra vægge, lofter og interiør til udsmykning, ja, så kunne Havkatten anno 2024 for udefrakommende nærmest forveksles med en sportsbar. Og apropos sport, så er der atter kommet stor fladskærm op, hvor der vises de vigtigste sportsbegivenheder fra nær og fjern – mest boldspil af forskellig art.
Jeg er ofte kommet på Havkatten, da jeg stort set altid har boet i en radius af 300 meter fra det velkendte hjørne. I mine 11 år som folkeskoleelev passerede jeg hver eneste dag krydset for at komme fra Willemoesgade til Danmarksgade. Så på mange måder var dette værtshus nok det første, jeg blev bevidst om. Dengang – i 90’erne – havde stedet ikke det bedste ry. Rygtet om de ”glade” tider med slagsparate fiskere og andre havnerelaterede subsistenser havde hængt ved – og stedet var sikkert nok fortsat blandt de mere hårdkogte i byen. Om fiskeanretninger i form af to skaller og en flad fortsat var hverdagskost, skal jeg dog ikke kunne sige.
Fun facts: Da Havkatten åbnede i 1974, serverede man også forskellige lune retter og blev betegnet som et cafeteria. Inden da havde Esbjerg og Omegns Brugsforening (EOB) en afdeling her, som går for at være Danmarks første selvbetjeningsbutik – forløberen for supermarkedet.
Første gang jeg selv var inde på Havkatten var lige omkring årtusindeskiftet. Vi var nogle gymnasiegutter, der skulle se landskamp, og da vi manglede øl, tog vi hen og lånte en posefuld Tuborg. Forklaring: En af mine venners venner var søn af den daværende bestyrer, i daglig tale blot kaldet Madsen, som fortsat svinger forbi ’katten i ny og næ. Også denne tirsdag, hvor han direkte adspurgt erklærer sig helt enig i de nye ejeres valg om at trække poolbordet ud i front. Det har givet nyt liv til stedet, synes han.
Det ’ lørdag aften – jeg har lige fået løn – så København – be’ din sidste bøn, rappede Jesper Dahl alias Jokeren i front for Den Gale Pose på signatursangen Spændt op til lir fra 1998. For anden gang på under en uge svinger vi forbi Havkatten for at tjekke stemningen ud – denne gang på et tidspunkt, man kunne betegne som prime time.
Stemningen er løftet betragteligt; det samme er volumen på musikken. Playlisten er fortsat intetsigende 80’er-slagere med Madonna og de andre, som man i hvert fald ikke slår sig på. Gudskelov har man en livline i form af jukeboksen, som i vore dage også er koblet op på nettet, og dermed kan afspille tusindvis af sange fra alle årtier og i alle tænkelige genrer – hvis man altså smider et par mønter i.
Havkatten er på en stensikker top-tre over undertegnedes favoritværtshuse i Esbjerg. Det siger efterhånden ikke så meget, da mange desværre er lukket gennem de senere år. Måske er det også mest, fordi man er en smule hjemmevant på stedet, men engang imellem går tingene bare op i en højere enhed – og sådan er det denne aften. Det kræver de rigtige kunder, den rette politik og de rette folk bag baren, som kan være med til at præge stemningen.
Og sådan en weekendaften lige efter lønningsdag går man i hvert fald ikke galt i byen. Ivan, Allan og de andre usual suspects er i huset, og sådan skal det bare være – det giver en form for tryghed og genkendelsesglæde at se nogle velkendte ansigter, når man træder ind på en bodega. Nogle kommer her dagligt, andre engang imellem, og andre igen måske kun en enkelt gang som del af en større gruppe på træk.
Havkatten, Strandbygade 50
Åbent alle dage fra kl. 10. Har bevilling til kl. 02.
Serverer de mest gængse øltyper, cocktails, longdrinks og små skarpe. Rygning er tilladt.
