Hotel er blevet dobbelt så stort

OBS! Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

Se billederne: Hotel Ansgar bød i dag interesserede velkomne til et kig indenfor i den nye tilbygning. Esbjerg er dermed blevet 44 topmoderne hotelværelser rigere.

Det var en stolt hotelchef, Thorbjørn Birkelund, der i dag klokken 13 bød velkommen til de mange nysgerrige gæster, der var kommet for at se nærmere på den nye del af det gamle Hotel Ansgar i Skolegade, der har rødder helt tilbage i 1898.

I godt og vel halvandet år har arbejdet været i gang, men i dag var stilladserne væk, Skolegade igen farbar i begge retninger, og “kun” fortovet mangler nu at blive lagt. Det arbejde begynder allerede fra i morgen. Også gårdhaven mangler lige det sidste.

Kapaciteten er – med den omfangsrige udbygning, der har kostet 45 millioner kroner – gået fra 51 til 95 værelser og med mulighed for at åbne yderligere 12 på øverste etage senere hen.

At den nye og gamle bygning udadtil harmonerer, har været vigtigt for Danske Hoteller, som ejer Ansgar. Det fortalte Erik Sophus Falch, der er bestyrelsesformand i den landsdækkende hotelkæde, og også var til stede ved snoreklippet i dag.

– Det har været os magtpåliggende at skabe noget, som ikke bare er funktionelt, men også visuelt hænger sammen (med den oprindelige bygning, red.). Hotellet ville måske have haft samme funktion, selvom det havde været en stor betonklods, men det visuelle og kulturelle udtryk har været vigtigt for os at få med – og det har det hver gang, vi bygger nyt.

Bestyrelsesformand Erik Sophus Falch (th), Danske Hoteller i samtale med en af dagens gæster. Foto: Fjodor Pedersen.
Bestyrelsesformand Erik Sophus Falch (th), Danske Hoteller i samtale med en af dagens gæster. Foto: Fjodor Pedersen.

Borgmester glæder sig over øget kapacitet

Det er ikke nogen hemmelighed, at den samlede hotelkapacitet i en årrække har været til den lave side i Esbjerg. Selvom flere er kommet til, glæder det borgmester Jesper Frost Rasmussen (V), at Ansgar med sin placering midt i byen har fået en gevaldig opgradering.

– Det er dejligt, at der kommer flere hotelværelser, og at hotelkæden ser muligheder i Esbjerg. Samtidigt er det jo en utrolig flot bygning, der er holdt i den gamle stil og passer godt ind i bybilledet. Det er bestemt noget, der pynter på området, sagde Jesper Frost Rasmussen, der tror på, at der bliver behov for ekstra kapacitet i årene, der kommer.

– Der er mange spændende og store projekter i støbeskeen, så lige pludseligt kan der opstå et øget behov igen. Derfor er det selvfølgeligt positivt, at nogen tør tro på udviklingen og tør at investere i den.

Borgmesteren skulle egentligt have klippet snoren, men blev forsinket, da hans søns gymnasieklasse skulle komme på visit i privaten, men blev ramt af et uheld på vejen. Derfor greb hotelchef Thorbjørn Birkelund selv saksen og bød gæsterne velkomne i den nye afdeling.

Hotel Ansgar er i forbindelse med nybyggeriet også blevet såkaldt Klimapartner i Esbjerg Kommune, der betyder, at virksomheden forpligter sig til at understøtte kommunens mål om klimaneutralitet senest i 2030.

De nye værelser får strøm fra solceller, ventilationen genanvender varme, og der er fokus på både madspild, økologi og lokale råvarer. Derfor er hotellet blevet tildelt det internationale miljømærke Green Key.

Chaufføren på borgmester Jesper Frost Rasmussens søns studentervogn blev påkørt, da klassen var på vej på visit og kom en time for sent. Derfor nåede borgmesteren ikke frem til snoreklippet som ellers planlagt. Han nåede dog at få en snak med Allan Jakobsen, direktør for Hotel Dagmar i Ribe, der også er med i kæden Danske Hoteller. Foto: Fjodor Pedersen.
Chaufføren på borgmester Jesper Frost Rasmussens søns studentervogn blev påkørt, da klassen var på vej på visit, og kom en time for sent. Derfor nåede borgmesteren ikke frem til snoreklippet som ellers planlagt. Her i samtale med Allan Jakobsen, direktør for Hotel Dagmar i Ribe, der også er med i kæden Danske Hoteller. Chaufføren regner i øvrigt med at være klar igen i morgen, men måtte eftersigende en tur på skadestuen på politiets opfordring. Foto: Fjodor Pedersen.

Fra missionshotel til Green Key-certificering

Hotel Ansgar har med qua de mere end 125 år på bagen dybe rødder i byens historie.

Hotellet åbnede dørene i 1898 under navnet Missionshotellet og blev hurtigt et vigtigt samlingspunkt for byens borgere og besøgende. Beliggenheden i Skolegade var ideel – i et kvarter, der på få år havde udviklet sig fra vognspor til pulserende handelsgade.

I 1912 overtog Carsten Jespersen hotellet, og hans søn Sand Jespersen førte det videre fra 1930. Familien moderniserede stedet, og i 1941 havde 40 ud af 60 værelser telefon – et luksuriøst tilbud på datidens hoteller. Under den tyske besættelse blev Sand Jespersen i øvrigt flere gange arresteret, fordi han ikke var samarbejdsvillig med besættelsesmagten.

I 1948 blev hotellet købt af Rasmussen-familien, som også havde erfaring fra hoteldrift i Fredericia. De formåede at forene hjemlig hygge med professionel gæstfrihed. Hotellets restaurant blev populær – især blandt lokale fiskere – og søndagsmiddage med suppe og flæskesteg blev nærmest en tradition. Moderniseringen fortsatte, og der blev indført både elevator og badeværelser på værelserne.

I 1975 overtog Poul og Kirsten Rasmussen ledelsen, og i mere end 40 år fastholdt de hotellets karakter som et hyggeligt, familiedrevet sted. I 2014 overdrog Kirsten Rasmussen hotellet til Lars Hedeby Sørensen og Kurt Kruse Sørensen.

I 2019 fik Hotel Ansgar endnu et skifte, da Danske Hoteller A/S købte det som deres 22. hotel. Dermed begyndte en ny æra med store investeringer og fokus på bæredygtighed.

Med sin charme og autenticitet har Ansgar været vellidt blandt mange kunstnere og musikere, når Esbjerg har vært turnéstop. Således har fx Poul Krebs tilbage i 2008 skrevet en sang på et af værelserne og uropførte den senere i hotellets restaurant ved en intimkoncert.

Læs også:

Per lokker borgmesteren og udfordreren på værtshus

Ansvarshavende redaktør, EsbjergLiv.dk

Dagens top-3

Sønderisvej er nu omlagt, så den kører gennem nordsiden af rundkørslen. Foto: Johnny Tauman.
Trafiklys og tålmodighed: Arbejdet med ny rundkørsel i Sønderris trækker ud
Verdens bedste Henny forsøger med et loop fra distancen
Bundholdet er vågnet – Team Esbjerg går ind til CL-opgør med respekt og selvtillid
Team Esbjergs Kathrine Heindahl delte ud af sine personlige erfaringer. Privatfoto.
Trænere blev klogere på menstruation: Esbjerg går forrest i vigtig debat
Mette With Hagensen er formandskandidat til Regionsrådet for Socialdemokratiet, liste A. PR-foto.
Regionen skal afhjælpe mistrivsel blandt børn og unge nu
Børn træder ind i vikingernes verden på Museet Ribes Vikinger. I det nye oplevelsesunivers Riberødder kan man lege sig gennem livet i Danmarks ældste by. PR-foto: Museum Vest.
Millionstøtte til nyt vikingeunivers for børn i Ribe
Lis Agerup (tv) skulle ikke bruge mange overtalelsesevner for at få Denise Michael, indehaver af Boretårnet, med på idéen. Foto: Fjodor Pedersen.
Lis & Co. vil samle Esbjergs seniorer til nytårsfest
Mark Mikkelsen ser frem til at tage imod kunderne i Guldægget i Kongensgade. Foto: Fjodor Pedersen.
Nu sker det: Guldægget åbner i Kongensgade
Jesper Willumsen aka Bogormen havde medbragt tyrkisk og thailandsk folkemusik. Foto: Fjodor Pedersen.
Manden er kult: Jesper fra Bogormen vendte hjem
Status efter ti spillerunder. Collage/Foto: Johnny Tauman.
Fire point på spil – nu skal Ribe-Esbjerg HH rejse sig
Michael Schøt, Jerne Kro. Foto: Presse/Jerne Kro.
Alle mand af huse: Gratis flæsk, valgdebat og sjov på Jerne Kro
forsoeg-morten-1200x800
Fanzone og håndboldfest med aktiviteter og madboder
Genrefoto, skolelev: Serhat Turan.
DI slår alarm: Esbjerg-eleverne halter fagligt – og det truer fremtidens arbejdskraft

Det sker i Esbjerg

Fodboldkamp på Blue Water Arena, 2023. Foto: Torben Meyer, Esbjerg Kommune.
EfB - AAB
_DSC2807
EfB - Kolding IF
PAJS8648
Gadens Museum: Peter Birk

Anbefalet

1990 (cirka): Kælder, Hotel Scandic, Henrik Flindt. Foto: Morten Knak.
Skudt i Esbjerg: 50 år på et bræt - en skateboardkrønike fra Esbjerg
20250926_184601
I spændingsfeltet mellem den hvide mand bag de hvide søjler og de unge, farverige kvinder
Henrik foran Club 34 i Istedgade i København for ti år siden. Privatfoto.
Altanfinter, Instagram-lækkerhed og Udkantsdanmark midt i København
  • All Posts
  • Aktuelt
  • Anbefalet
  • Butiksliv
  • Byliv
  • Esbjerg Retro
  • Forbrugerliv
  • Gastroliv
  • Guides
  • Kulturliv
  • Livsstil
  • Politisk annonce
  • Sportsliv
  • Studieliv
  • Ude- & Indeliv
    •   Back
    • Meninger
    • Nyheder
    • Dagens Foto
    • Debat
    •   Back
    • Debat

Torvet 21, 2 | 6700 Esbjerg | 60886633

Annonceinfo

Annoncér lokalt - det er billigere, end du tror!

Kontakt os

Har du en god historie? Kontakt redaktionen.

Vi tager ansvar for vores indhold
Medlem af
Medlem af
Medlem af

TILMELD NYHEDSBREV

Få guides og nyhedsoverblik direkte i din indbakke - helt gratis!

Ved tilmelding accepterer du vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

VIND GAVEKORT PÅ 500,-

TILMELD DIG VORES GRATIS NYHEDSBREV OG DELTAG HVER MÅNED I LODTRÆKNINGEN OM ET GAVEKORT TIL BRUG I ESBJERG!

Du kan afmelde dig med et klik, hvis du fortryder.

*Vi udsender nyhedsbrev typisk fire gange om ugen. Sidste hverdag i hver måned trækker vi en ny heldig vinder blandt alle aktive abonnenter på vores nyhedsbrev. Man bestemmer selv til hvad, man vil have et gavekort, hvis man bliver udtrukket – det skal bare være til brug i Esbjerg!