Det er et år siden, Kirppu Esbjerg slog dørene op for første gang. Det markerer kæden ved at invitere til fødselsdagsfejring i denne uge.
Den 15. november fra klokken 10 til 17 inviterer Kirppu Esbjerg til en stor fødselsdagsfest, når byens loppesupermarked markerer sit første år på Østre Gjesingvej.
Dagen byder på masser af aktiviteter for hele familien med gratis slush ice og popcorn, konkurrencer, loppefund, særlige standlejetilbud og besøg af butikkens populære maskot Loppen Louie.
Siden åbningen sidste år har tusindvis af esbjergensere besøgt Kirppu for at gøre gode fund, sælge brugte ting og være en del af et voksende fællesskab omkring genbrug. Butikken summer dagligt af liv, loppejagt og lokale møder på tværs af generationer.
– Det har været et helt fantastisk år, fortæller butikschef Naja Jørgensen. Vi har virkelig kunne mærke den store interesse for genbrug i Esbjerg og hvor meget folk værdsætter den gode stemning og følelsen af fællesskab her. Mange af vores standlejere er allerede blevet en fast del af butikken – det er næsten som en lille familie.
Kirppu Esbjerg har på kort tid vist, hvordan et stærkt lokalt fællesskab kan vokse ud af en fælles passion for genbrug.
– Kirppu Esbjerg har på kort tid vist, hvor stærkt et lokalt fællesskab der kan opstå, når folk samles omkring noget meningsfuldt som genbrug, siger distriktschef Rosita Toft. Det er en butik med skønne medarbejdere og kunder, der brænder for at give ting nyt liv – og det er lige præcis dét, vi fejrer.
Kirppu Esbjerg inviterer alle til at kigge forbi og være med til at fejre fødselsdagen den 15. november på Østre Gjesingvej 26 i Esbjerg N.
Del eller print:
- Click to share on Facebook (Opens in new window) Facebook
- Click to share on LinkedIn (Opens in new window) LinkedIn
- Click to share on X (Opens in new window) X
- Click to share on Threads (Opens in new window) Threads
- Click to email a link to a friend (Opens in new window) Email
- Click to print (Opens in new window) Print

