MOBILVERSION

13. maj 2025

Kommunen har givet grønt lys til udeservering

Så sker det: Fra 29. maj har beværtningerne i Skolegade fået lov til at udvide serveringsområderne - der bliver dog ikke lukket for trafikken.

Så sker det: Fra 29. maj har beværtningerne i Skolegade fået lov til at udvide serveringsområderne - der bliver dog ikke lukket for trafikken.

Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

Så sker det: Fra 29. maj har beværtningerne i Skolegade fået lov til at udvide serveringsområderne – der bliver dog ikke lukket for trafikken.

Brødreparret Lars og Carsten Prisfeldt er sammen med kompagnonerne Andreas Slinkert og Anders Davidsen tirsdag i færd med en vinsmagning på Industrien, da EsbjergLiv.dk tilfældigvis kommer forbi. Netop få øjeblikke forinden er der tikket en mail ind fra Esbjerg Kommune.

– Vi har fået stemplet, råber Carsten Prisfeldt ud af Industriens åbne dør.

– Tilladelsen fra kommunen om udeservering er kommet, supplerer brormand Lars.

Sommerliv 2026

Og selvom der kun er tale om en forsøgsordning på fire måneder hen over sommeren, er glæden alligevel stor hos ejerne af Barlife, der driver fem af gadens beværtninger; Industrien, Skræddergården, King George, Snurbart og Bjælkehytten – foruden Little London i Torvegade.

Lars Prisfeldt forklarer, at serveringsområdet nu udvides helt ud til fortovskanten, hvilket vil sige, at det bliver cirka dobbelt så dybt som hidtil. Og så må gæsterne opholde sig og få serveret udendørs natten med. Til klokken 02 fredag-lørdag og 22 ugens øvrige dage.

Carsten Prisfeldt ser frem til, at der kommer fokus på restaurationsgadens udvikling. Foto: Fjodor Pedersen.
Carsten Prisfeldt ser frem til, at der kommer fokus på restaurationsgadens udvikling. Foto: Fjodor Pedersen.

Fordi der kun er tale om en forsøgsordning, vil restauratørerne ikke binde an med alt for store fysiske forandringer, men vil forsøge at skærme for vinden med fx nogle mobile vægge eller hvad de nu finder på, der samtidigt kan bidrage til intimiteten og hyggen.

Forsøget med den udvidede udeservering skal i sidste ende gerne være med til at gøre Skolegade til en meget hyggeligere gade at færdes i – og opholde sig i – også i dagtimerne, hvor man på bedste street food-manér er velkommen til at købe noget mad hos en af kollegaerne i gaden, som så kan indtages til et glas vin eller en øl foran et af udskænkningsstederne.

Sommerliv 2026
Anders Davidsen ser frem til at skulle servere mere vin i den kommende tid.
Anders Davidsen ser frem til at skulle servere mere vin i den kommende tid.

Og netop derfor er værtshusfolkene i færd med vinsmagningen, som Morten Skytte fra Esbjerg Vinbutik i Stormgade forestår. Der skal nemlig være vin på menukortet fremover – og i øvrigt også kaffe fra lokale Bean Machine.

Forsøget med Skolegade kommer efter en lang og sej kamp, hvor restauratørerne har haft besøg af både politikere og embedsfolk og holdt flere åbne dialogmøder med gadens øvrige interessenter såsom beboere, bus- og taxaselskaber med videre.

– Stole og borde er købt ind, parasollerne ligger klar i kælderen, og nu skal de sidste løse ender bindes sammen. Jeg er glad, og håber at tiltaget kan bidrage til byens puls til sommer, siger Carsten Prisfeldt.

Fakta: Tiltaget er en del af Esbjerg Kommunes byrumsforsøg, der er en del af en større bymidteplan, som vi tidligere har omtalt. Der vil fortsat være bil- og bustrafik i gaden, men med en hastighedsbegrænsning på 20 kilometer i timen.

Forlaget Læselyst
Del artiklen