MOBILVERSION

13. oktober 2025

Legetøjsmarked i Sædding Centret: Børn sælger, børn handler – og stemningen er i top

Emilia på 11 år kom hele vejen fra Arrild med spil og puslespil – og hun var langt fra den eneste lille købmand med salgstalent!

Emilia på 11 år kom hele vejen fra Arrild med spil og puslespil – og hun var langt fra den eneste lille købmand med salgstalent!

Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

Emilia på 11 år kom hele vejen fra Arrild med spil og puslespil – og hun var langt fra den eneste lille købmand med salgstalent!

Der gik ikke mange minutter, fra dørene åbnede til årets Legetøjsmarked i Sædding Centret mandag formiddag, før de første handler var i hus.

11-årige Emilia fra Arrild havde taget turen sammen med sin mormor og morfar fra Hjerting – og hendes bod bugnede af brætspil, puslespil og børneglæde.

– Jeg nyder at besøge mine bedsteforældre, lød det fra Emilia, der stadig elsker at spille “rigtige” spil – men heller ikke siger nej til de digitale.

Selvom hun forslog at lade boderne stå til tirsdag, måtte hun dog pakke sammen igen. For torvet i Sædding Centret summer kun af Legetøjsmarked mandag, tirsdag og onsdag – alle dage fra kl. 10 til ca. 14.

Små købmænd og gode handler

Traditionen tro er der rift om salgsboderne, som koster 50 kroner pr. dag. Det er et marked for børn – og kun børn, og i år var der mere end 36 boder fyldt med legetøj, tøj, bamser og spil.

Emilia var med bedsteforældrene på legetøjsmarked i Sædding Centret. Foto: Johnny Tauman.
Emilia var med bedsteforældrene på legetøjsmarked i Sædding Centret. Foto: Johnny Tauman.

Flere børn havde pyntet deres stande med hjemmelavede skilte som fx Agnes og Karlas Legetøjsbod, mens andre tilbød gratis småting som bonus ved køb. Nogle børn pruttede ivrigt om prisen – andre solgte ud med et stort smil.

En voksen besøgende kunne høres sige i sin mobil, at der “ikke var noget at komme efter”. Måske havde han håbet på gamle Tekno-biler eller Märklin-tog – men til gengæld bugnede markedet af plastdrager, dinosauere, Brio-tog og halloween-kostumer i børnestørrelser.

En hyggelig tradition

Legetøjsmarkedet er en fast tradition i Sædding Centret – og et sikkert efterårs-hit for både børn, bedsteforældre og nysgerrige gæster.

Der er også åbnet en midlertidig café på centertorvet, så både små og store kan få stillet sulten mellem handlerne.

Markedet fortsætter tirsdag og onsdag fra kl. 10 til 14, og arrangørerne lover masser af liv og god stemning på torvet.

Legetøjsmarked på centertorvet i Sædding Centret. Foto: Johnny Tauman.
Legetøjsmarked på centertorvet i Sædding Centret. Foto: Johnny Tauman.
Del artiklen