MOBILVERSION
Lokalt forlag med bogflod i september: Krimi, kærlighed, børnebog og stor antologi
Efteråret rimer på indendørs aktiviteter - som fx læsning. Det lokale forlag Læselyst sender i løbet af få uger sender hele fire nye titler på gaden – fra hårdkogt krimi til poetisk børnebog.
Efteråret rimer på indendørs aktiviteter - som fx læsning. Det lokale forlag Læselyst sender i løbet af få uger sender hele fire nye titler på gaden – fra hårdkogt krimi til poetisk børnebog.
Efteråret rimer på indendørs aktiviteter – som fx læsning. Det lokale forlag Læselyst sender i løbet af få uger sender hele fire nye titler på gaden – fra hårdkogt krimi til poetisk børnebog.
Forlaget Læselyst har på få år markeret sig som et af de mest aktive og alsidige småforlag i Danmark.
Forlaget drives af forlægger Egil Hvid-Olsen og udgiver både krimier, romaner, børnebøger, digte og antologier – ofte med stærke rødder i lokale samarbejder.
Med base i Bryndum formår Læselyst at kombinere litterær bredde med modet til at give plads til både debutanter, erfarne forfattere og tværkunstneriske projekter.
I december 2024 udkom forlæggerens eget storværk om moderne kirkekunst, som du kan læse mere om HER.
Krimiserien fortsætter med Falsk frihed
Jakob Brønnum er aktuel med tredje bind i serien om kriminalkommissær Tobias Isaksen.
I Falsk frihed opsøger en mand kvinder gennem breve – men en morgen findes en kvinde myrdet i sin opgang. Isaksen og hans team må løbe om kap med tiden for at forhindre flere drab.
Som altid fletter Brønnum eksistentielle temaer ind i plottet: Hvad er egentlig frihed – total selvrealisering eller båndet til andre? Bogen er illustreret af Michael Løhde Andersen.
Moden kærlighed i Kom er et smukt ord
Ellen Strandgaard sætter i sin nye roman fokus på kærlighed blandt ældre. Hovedpersonen Berit, enke gennem mange år, oplever en uventet forelskelse på en rejse med en veninde.
Romanen undersøger, hvordan børn og omgivelser reagerer, når den ældre generation finder ny kærlighed – og hvorfor det ofte er svært at acceptere.
Børnebog med hjerte: Drengen der ikke ville være skurk
Hanne Meyer skrev historien om drengen, der ikke vil følge familiens skurkespor. Hun døde tidligere i år, men med hjælp fra Jacob Holm Krogsøe og illustrator Bent Steffensen udkommer bogen alligevel.

Den egner sig til højtlæsning og rummer både humor og alvor. Overskuddet fra salget går til sorgorganisationen Skyggebørn.
Forleden besøgte vi udgivelsesreceptionen i Teaterhuset i Borgergade – læs mere HER.
Trædesten – på kanten af livet: En antologi om sygdom og sorg
En stor tekst- og billedantologi skabt i samarbejde med Støtteforeningen for Hospice Sydvestjylland.
Over 120 forfattere og billedkunstnere bidrager – blandt dem Ida Jessen, Pia Tafdrup, Jens Henrik Jensen, Teddy Vork, René Holm, Johny Wilslew og mange flere.
Antologien skal fungere som samtalestarter om livets afslutning og udkommer med release i Musikhuset Esbjerg den 30. september.
Også på lyd
Forlaget lancerer desuden Ulrik Gräs’ roste roman HavHav som lydbog – tilgængelig både i boghandlen og på eReolen.



























