Der findes bøger og så findes der værker. Det er otte år siden, Egil Hvid-Olsen gik i gang med at kortlægge og beskrive moderne dansk kirkekunst. Det er blevet til et værk på hele 458 rigt illustrerede sider. Men hvorfor går man i gang med et sådant projekt?
Uanset om man er ugentlig kirkegænger eller kun kigger ind til højtiderne, vil man bevidst eller ubevidst få et indtryk af stilen, udsmykningen og kunsten i kirken.
Kirkekunst er en genre for sig. Værkerne skal have en særlig slidstyrke, for de skal kunne tåle at blive set igen og igen, søndag efter søndag. Samtidig skal også den kirkegænger, der kun kommer en sjælden gang, kunne se mere i værket, end blot at opfatte det som pynt.
For selv at få syn for sagen, møder vi forfatteren, Egil Hvid-Olsen, i Zions Kirke i Vesterbyen i Esbjerg. Hertil har Hans Tyrrestrup i 2004 lavet cirka 30 små værker, der hænger på stolegavlene i kirken.
I bogen, som bærer titlen “Opstand og opstandelse – moderne kunst i danske kirker” undersøger forfatter Egil Hvid-Olsen, som selv er sognepræst i Bryndum og Vester Nebel, flere hundrede værker, der har det til fælles, at de er blevet til inden for de seneste 30-40 år.
Forfatteren holder sig i bogen fra at vurdere, om noget er god eller dårlig kunst, da det kan være subjektivt. Han har over de seneste otte år besøgt hundredevis af kirker i hele landet og har talt med lige så mange kunstnere og præster.
Egil Hvid-Olsen har fokuseret på de seneste tre-fire årtier af den simple årsag, at han fandt den periode mest spændende, og at der ikke findes megen samlet litteratur om perioden i forvejen.

Kirkekunst er en af de allersværeste genrer, da den både skal kunne passe ind i kirkerummet, men samtidigt være så stærk, at den kan sige noget – og blive ved med at kunne sige noget nyt – år efter år. Hvis man går på galleri eller museum, ser man som regel kun et værk én gang,
– Men et kunstværk, der er lavet til en kirke, skal kunne tåle at blive kigget på af de samme øjne i flere årtier i træk. Der skal blive ved med at være noget interessant, man kan gå på opdagelse i, siger Egil Hvid-Olsen, der ofte har hørt, at moderne kirkekunst er aldeles uforståeligt.
Det fik ham til at dykke ned i emnet. Meget dybt endda.
– Og her prøver jeg så – helt fordomsfrit og nysgerrigt – at kigge på det med den viden, jeg har, og så åbner værket sig for mig, så jeg med min baggrundsviden om kunst og kristendom kan gøre det forståeligt. Og jeg mener, at der faktisk er rigtigt meget god moderne kirkekunst rundt omkring, som er mere langtidsholdbart end visse tidligere perioder har budt på, siger Hvid-Olsen, der betegner sin bog som en slags billedbog for voksne.
Bogen appellerer både til kunst- og kirkeinteresserede og kan være en metode til lettere at komme ind i det svære stof, som kristendom kan være. Bogen kan også fungere som inspiration over for menighedsråd, der overvejer at forny kirkekunsten, men først og fremmest skal bogen gerne åbne folks nysgerrighed over for den særlige kunstgenre.

– Kirkekunst kan godt være et emne, der hidser gemytterne op, som man har set flere steder. Men kirkekunst skal også kunne meget, for det skal både falde ind i helheden i kirken, men det må heller ikke være så kedeligt, at det bliver ligegyldigt. I god kunst kan man blive ved med at finde nyt, og det er især vigtigt med kirkekunst, da det jo ofte er de samme øjne, der beskuer et værk igen og igen, understreger han.
For mange kunstnere er det da også noget af det ypperste, man kan opnå, hvis man bliver spurgt, om man vil lave kunst i en kirke.
– Men man har også eksempler på nogen, der siger nej, hvis de er meget ateistiske. Omvendt ser vi også eksempler på kirkekunstnere, som faktisk slet ikke er medlemmer af folkekirken, men på grund af deres faglighed alligevel formår at sætte sig ind i kristendommen, kirken og konteksten, fortæller Egil Hvid-Olsen.
At blive kirkekunstner kræver også en mere omstændelig proces, da Kunstakademiets udvalg for kirkekunst skal godkende værkerne, ligesom stiftet og menighedsrådet naturligvis skal. Ind imellem er det set, at man her lokalt er gået imod kunstakademiudvalgets indstilling.
– Der findes eksempler på, at det faktisk har vist sig at være en rigtig god idé, fordi nogle specielle lokale forhold har gjort, at et værk alligevel har været det helt rigtige, fortæller Egil Hvid-Olsen.

Forfatteren er oprindeligt fra i Virum ved København. Uddannet cand.theol. ved Københavns Universitet og har arbejdet som sognepræst siden 1999 i først Kvong og Lyne, siden i Grindsted, Nollund og Urup, og fra 2021 i Bryndum og Vester Nebel.
Han har inklusiv den nye udgivet otte bøger i forskellige genrer: Tre kunstbøger, heraf en om Esbjerg-Evangeliet på UC Syd, to billedbøger for de mindste, en børne-/ungdomsbog, en biografisk roman om Martin Luther og en stor genfortælling af Bibelens fortællende dele.
Ved siden af sit virke som sognepræst i Esbjergs nordligste sogn, driver han Forlaget Læselyst, der er det vel nok mest aktive forlag i Esbjerg og står bag udgivelser i vidt forskellige genrer. Desuden formand for Esbjergs Litterære Selskab og Grundtvigsk Foredragsforening Sædding-Guldager.

“Opstand og opstandelse” udkom officielt den 13. december 2024.
Bogen er på 458 sider med 342 illustrationer og koster 399,95. Den kan købes online via Forlagets Læselysts hjemmeside eller hos enhver dansk boghandler.