MOBILVERSION
Musik i Fængselsgården er tilbage: Gratis sommerkoncerter midt i byen
Onsdagene er reddet: Musik i Fængselsgården er klar med nyt program – og igen i år er der gratis koncerter hele sommeren.
Onsdagene er reddet: Musik i Fængselsgården er klar med nyt program – og igen i år er der gratis koncerter hele sommeren.
Sommeren i Esbjerg er ikke helt den samme uden tonerne fra Fængselsgården.
Nu er Musik i Fængselsgården klar med endnu en sæson, hvor den historiske gårdhave bag det gamle Ting- og Arresthus igen danner rammen om en række gratis koncerter.
For 14. sæson i træk er det Henrik Juhl, der står bag – og igen i år er der lagt op til en sommer fyldt med musik, fællesskab og afslappet stemning under åben himmel.
Programmet for 2026:
• 1. juli: Port 11
• 8. juli: Demmerdem
• 15. juli: Eigil Bak
• 22. juli: Cross the Border
• 29. juli: Prinsessen og de fem prinser
• 5. august: Far på Slæb
• 12. august: An Currachan
• 19. august: Stövregn
• 26. august: Bad SONS
• 29. august: Fængstival med Never Day Die (Black Sabbath – Aarhus) og Blues Power (Esbjerg)
En fast sommertradition
Koncerterne finder sted hver onsdag med start kl. 15.30 hen over sommeren, og som altid er der gratis adgang. Publikum opfordres til at tage egen stol og lidt til ganen med – og ellers bare nyde musikken i de intime rammer midt i byen.
Gennem årene er det blevet til et helt særligt fællesskab, hvor både lokale og besøgende mødes uge efter uge. Her handler det ikke om store scener og billetpriser – men om nærvær, genkendelighed og gode oplevelser i øjenhøjde.
Og som det efterhånden er blevet til en tradition, kulminerer det hele igen med Fængstivalen sidst i august med musik to dage i træk.































