Næste fredag ferniserer Esbjerg Kunstmuseum udstillingen “Alt det som ikke er”, der præsenterer helt nye værker af Mathias Malling Mortensen, direkte inspireret af Esbjerg Kunstmuseums samling af Richard Mortensens arbejder fra seks årtier.
Esbjerg Kunstmuseum rummer en af de største samlinger af Richard Mortensens værker. Denne store modernist er Mathias Malling Mortensen ikke alene stærkt inspireret af – det er også hans farfar. Han er vokset op, omgivet af hans kunst, men de to har aldrig mødt hinanden, og der er aldrig blevet talt om Richard Mortensen i Mathias’ barndomshjem. Det er således alene gennem billedsproget, han har lært sin farfar at kende, og det visuelle slægtskab er tydeligt.
Richard Mortensens oeuvre og virke er ualmindelig omfattende. Med nærværende udstillingsprojekt har det derfor ikke været Malling Mortensens intention at udfolde en tilnærmelsesvis udtømmende forbindelse mellem de to.
Han lader i stedet projektet følge to spor, der er indbyrdes forbundne og betinget af hinanden: Et privat spor og et alment spor, hvor familiehistorien og kunsthistorien flettes sammen. Slægtskabet mellem de to kunstnere, mellem bedstefar og barnebarn, behandles på den måde ud fra en dobbelt genealogi, hvor den unge kunstners undersøgelser er drevet af såvel personlige som kunstneriske relationer og interesser.
Kan du li' artiklen? Abonnér på vores nyhedsbrev!
Mortensen og Mortensen arbejder begge i et konkret-abstrakt formsprog, som de på hver sin måde kombinerer med en sanselig og til tider næsten poetisk, metafysisk dimension. De er begge optaget af relationen mellem flade, rum og betragter og udforsker samtidig surrelle og underbevidste forbindelser mellem mennesket og verden.
Til det aktuelle projekt, der breder sig over begge museets særudstillingssale, har Malling Mortensen bl.a. skabt store papirklip-installationer. Hængende frit fra loftet, griber de ind i rummet på en meget direkte måde, der er med til at forme vores bevægelse. Og på den måde folder han så at sige de rumlige undersøgelser i Richard Mortensens værker ud i selve udstillingssalen samtidig med, at vi ser den gamle kunstners værk gennem den unge kunstners praksis.
Samspillet mellem de to kunstnere intensiveres yderligere med Mathias’ nye collageværker. Under arbejdet med udstillingen har han nemlig fået kontakt med sin farfars steddatter og tidligere assistent, der har foræret ham restpartiet af det papir, Mortensen før sin død farvesatte og fremstillede.
LÆS OGSÅ: Mortensen og Mortensen og …
Nogle af de originale papirklip, han lavede, blev omsat til nye serigrafiske værker, der mimer papirklippets iboende kombination af lethed og dybde, mens andre fik lov at eksistere som egentlige collage-værker. Ved at benytte sin farfars farvesatte ark, har Mathias ikke alene frembragt værker i egen ret – i en vis forstand har han også skabt de nye arbejder i en form for imaginært samarbejde med ham.
Gennem alle årene var Richard Mortensen optaget af synæstetiske fænomener, af forholdet mellem billedkunst og musik og måden hvorpå en påvirkning af én sans kan udløse et sanseindtryk i en anden.
Også Mathias finder varig inspiration i musikken, hvis påvirkning kan ses direkte i hans værker. I løbet af de seneste år har han etableret en inspirerende udveksling med komponist og dj Simon Dokkedal fra sample-duoen Den Sorte Skole – et samarbejde, man også vil kunne opleve resultatet af i forbindelse med “Alt det som ikke er”.
Udstillingen skriver sig direkte ind i museets veletablerede tradition for at udforske selve udstillingen som medium dels ved at lade samtidskunstnere gå i clinch med samlingen, dels ved at udforske forbindelserne mellem flere kunstarter og udtryksformer, herunder billedkunst og musik.
Fakta: Udstillingen kan ses frem til den 23. februar 2025. Projektet er støttet af Statens Kunstfond, Ny Carlsbergfondet, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond samt File Under Pop.
