Nyt forsøg og street-art på Strandbystrøget

OBS! Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

Biltrafikken må vige for sommerstemningen, som i år skal sætte et markant præg på den “døde ende” af Kongensgade mellem Stormgade og Trianglen. Strækningen forvandles til sommergågade og skal bl.a. lægge fliser til en Mini Street Art Festival.

I de seneste måneder har arkitektfirmaet Rumgehør rumsteret på den forholdsvis korte strækning af Kongensgade mellem Stormgade og der hvor Strandbygade og Skolegade mødes. I daglig tale kaldet Strandbystrøget. Det projekt kulminerede for nyligt med en vejfest, men nu venter et nyt byudviklingsforsøg.

Under navnet “Sommergågade” skal det afprøves, hvad der sker, når der bliver mere plads til at skabe liv i gaden. Det betyder, at biltrafikken må vige i sommerperioden. Allerede gældende fra 31. maj og til den 8. september vil trafikanter blive mødt af skilte, som fortæller, at strækningen er lukket for trafik og parkering, men varekørsel vil stadig være muligt.

Med den midlertidige løsning bliver der mulighed for at skabe en anden form for liv i den del af Kongensgade. Sommergågaden åbner for aktiviteter, udeservering under lempede vilkår og øget ophold i gaden.

– Forsøget er en udløber af Områdefornyelsen Bymidte Vest, og sommergågaden tager over efter, at arkitektfirmaet Rumgehør sammen med Esbjerg Kommune har afprøvet trafikløsninger, involvering og indretning af gaden under betegnelsen ‘Kongensgades nye klæder.’ Nu skal gaden så trække i sommertøjet, siger Henning Ravn, formand for Plan & Byudviklingsudvalget.

Både forsøget med ‘Kongensgade nye klæder’, og forsøget med sommergågaden skal munde ud i anbefalinger til, hvordan gaden kan udvikles med permanente løsninger.

Det er Marat Danilyans, der står bag værket.
Det er Marat Danilyans, der står bag dette værk, som ligger rundt om hjørnet fra Strandbystrøget. Foto: Arkiv.

Mini Street Art Festival

Den første store begivenhed i sommergågaden bliver en Mini Street Art Festival fra den 14.-23. juni. Under festivalen kan man opleve, hvordan internationalt anerkendte street art kunstnere skaber værker i gaden.

Esbjerg får besøg af Ratur fra Canada, Morik fra Armenien og Ruin fra Østrig, som frem til den 23. juni vil skabe imponerende kunstværker. Værkerne udstilles i gaden i de tre måneder, forsøget med sommergågaden varer.

Mini Street Art Festivalen bliver til i samarbejde med Galleri GRISK, som med stor succes afviklede Esbjergs første Mini Street Art Festival sidste år i forbindelse med Esbjerg Festuge.

– Mini Street Art Festivalen når lige at starte op under årets festuge. Sidste års arrangement ved Heerups Have trak rigtig mange besøgende, der fulgte tilblivelsen af de store malerier. I år er der så mulighed for at opleve nogle nye kunstneriske teknikker og tilgange, ligesom værkerne vil blive stående i Kongensgade efterfølgende. Vi håber at det også kan være med til at trække folk til området hen over sommeren, siger Per Bank Lauridsen fra Galleri GRISK.

Mens Kongensgade bliver mere farverig, får to unge, lokale street art kunstnere mulighed for at lære af de besøgende professionelle kunstnere. Daniel Zukovíc Kostíc og Niklas Nielsen har søgt og er blevet udvalgt til at deltage i en masterclass, hvor de også selv får lov til at male og vise deres kunnen frem.

Fakta: Esbjerg Kommune valgte ikke at lægge ny belægning på den omtalte del af gågaden, i daglig tale kaldet Strandbystrøget, selvom det egentligt var planlagt. I stedet har man i nogle år tilladt sivetrafik og midlertidig parkering på strækningen. Det bliver ikke muligt i de kommende måneder.

Under Esbjerg Festuge i 2023 indtog street art kunstnere Skolegade. I år vil nye kunstnere rykke ind i Kongensgade. Foto: Arkiv.

Læs også:

Stadionhallens forvandling til Blue Water Dokken - et historisk forløb

Ansvarshavende redaktør, EsbjergLiv.dk

Dagens top-3

Spar på Bøndergårdsvej lukker. Privatfoto.
Efter mere end 50 år: Supermarked må dreje nøglen
Set fra Skolegade: Heerups Hus bliver et nyt, markant indslag ved Torvet og Heerups Have i Esbjergs midtby. Foto: EFFEKT / E. Bank Lauridsen Holding.
Nyt byggeri tæt ved Torvet: Heerups Hus
Esbjerg Energy. Foto: Danmarks Ishockey Union.
Ekspert: Der er krummer i Esbjerg Energy
SPAR-købmand Hans Boel Lauridsen overrækker en gavecheck på 25.000 kroner til SGI Fitness & Motion foran butikken i Østerbyen.
Købmand støtter SGI Fitness & Motion: Sponsorat skal styrke lokale frivillige
De to skibe til ophugning hos Smedegården. Foto: Johnny Tauman.
Skibsophugning skrider hurtigt frem ved Vikingkaj
Skøjtebanen på Torvet. Foto: Fjodor Pedersen.
Så skete det: Skøjtebanen på Torvet er åbnet!
Åbning af Hotel Ansgar, 1. juli 2025. Foto: Fjodor Pedersen.
Jubilæum fejres lokalt: - Vi har meget at takke Esbjerg for
Farverig og spændende: Vestjyllands største mekaniske juleudstilling i Sædding Centret. Foto: Johnny Tauman.
Julemanden kom til både Hjerting og Sædding
Ribe i juledragt, fotograferet af Poul Anker Nielsen i 2004. Foto: Esbjerg Byhistoriske Arkiv.
En tidlig julegave fra arkivet: 20.000 historiske Esbjerg-fotos bliver nu tilgængelige
Lida og Oskar Nielsens Fond spreder juleglæde med gaver til alle beboere på Esbjerg Kommunes plejehjem. Foto: Esbjerg Kommune.
Juleglæde på vej: Plejehjemsbeboere får gaver fra lokal fond
Lene med sin seneste bunke politibamser – 1.000 styk på under ét år. Og hun fortsætter næste år. Pressefoto.
Lene satte sig for at strikke 1.000 bamser til et godt formål - og hun gjorde det!
Genrefoto/Collage.
Esbjerg i centrum for ny datacenterregion: Microsoft peger på Bramming som strategisk nøgleplacering

Det sker i Esbjerg

Fodboldkamp på Blue Water Arena, 2023. Foto: Torben Meyer, Esbjerg Kommune.
EfB - AAB
_DSC2807
EfB - Kolding IF
PAJS8648
Gadens Museum: Peter Birk

Anbefalet

1990 (cirka): Kælder, Hotel Scandic, Henrik Flindt. Foto: Morten Knak.
Skudt i Esbjerg: 50 år på et bræt - en skateboardkrønike fra Esbjerg
20250926_184601
I spændingsfeltet mellem den hvide mand bag de hvide søjler og de unge, farverige kvinder
  • All Posts
  • Aktuelt
  • Anbefalet
  • Butiksliv
  • Byliv
  • Esbjerg Retro
  • Forbrugerliv
  • Gastroliv
  • Guides
  • Kulturliv
  • Livsstil
  • Politisk annonce
  • Sportsliv
  • Studieliv
  • Ude- & Indeliv
    •   Back
    • Meninger
    • Nyheder
    • Dagens Foto
    • Debat
    •   Back
    • Debat

Torvet 21, 2 | 6700 Esbjerg | 60886633

Annonceinfo

Annoncér lokalt - det er billigere, end du tror!

Kontakt os

Har du en god historie? Kontakt redaktionen.

Vi tager ansvar for vores indhold
Medlem af
Medlem af
Medlem af

TILMELD NYHEDSBREV

Få guides og nyhedsoverblik direkte i din indbakke - helt gratis!

Ved tilmelding accepterer du vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

VIND GAVEKORT PÅ 500,-

TILMELD DIG VORES GRATIS NYHEDSBREV OG DELTAG HVER MÅNED I LODTRÆKNINGEN OM ET GAVEKORT TIL BRUG I ESBJERG!

Du kan afmelde dig med et klik, hvis du fortryder.

*Vi udsender nyhedsbrev typisk fire gange om ugen. Sidste hverdag i hver måned trækker vi en ny heldig vinder blandt alle aktive abonnenter på vores nyhedsbrev. Man bestemmer selv til hvad, man vil have et gavekort, hvis man bliver udtrukket – det skal bare være til brug i Esbjerg!