Overlægen og slagbassen

Dette er anden del af vores portræt af Jørgen Riis Jepsen, der i mange år var overlæge, men i seks årtier har været engageret i jazzens verden.

Fik du ikke læst første del? Læs den HER.

Inden vi bevæger os ind i den mere professionelle aspekter omkring jazzen med afsæt i bassistens utrættelige engagement, skal vi lige vende en sjov vinkel.

Nettobanden

– Jeg medvirker også i Nettobanden, som er et jazzorkester som Netto anvender ved åbninger eller genåbninger af deres butikker, fortæller Jørgen Riis Jepsen.

Siden 1981 har det været en af Nettos festlige traditioner som en del af dansk butikskultur. Til swing og klassiske morgenjazz-toner, kan kunderne få kaffe og morgenbrød.

Nettobanden sammensættes med medlemmer ud fra en geografisk vurdering – og har da også spillet i Esbjerg – ved åbningen af de nye Netto-butikker i Stormgade og på Darumvej samt genåbningen af Netto på Gl. Vardevej.

Jamsession, april 2025. Foto: Johnny Tauman.
Jamsession, april 2025. Hos Bjarne i Jedsted. Her spillede bl.a.Ulrik på banjo, Aage på trompet, Leif på klarinet og Jørgen på kontrabas. Foto: Johnny Tauman.

Fra en privatfest

Som tidligere skrevet stiller Jørgen Riis Jepsen sig også til rådighed, når der er tale om private fester – her videooptaget sammen gode venner under et telt på Jedsted Vej – The Bogalusa New Orleans Style Combo.

Video: Johnny Tauman.

Genreblanding blev populær

Og så er det vel også på sin plads lige at trække grænserne op mellem den arrangerede jazz med bl.a. Louis Armstrong, Duke Ellington, Count Basie Orchestra, Miles Davis og John Coltrane.

Og så diskuteres der jo ofte, om Herp Albert & the Tijuana Brass havde indflydelse på jazz-musikken. – Jeg finder, at der var tale om en genreblanding, som åbnede dørene for en bredere offentlighed til at høre instrumentalmusik med Jazz-elementer, forklarer bassisten Jørgen Riis Jepsen, der meget hellere vil snakke om sine egne oplevelser.

Han siger videre:

– Jeg har været heldig at møde nogle andre dejlige jazzmusikere.

Video: Johnny Tauman.

Jutlandia New Orleans Quartet

Så snart dette navn er nævnt, begynder Jørgen Riis Jepsen sin fortælling – og der spares ikke på roserne: – Jutlandia New Orleans Quartet er et af de allerbedste New Orleans bands herhjemme og utvivlsomt den bedste kvartet!

Han forklarer, at i modsætning til de mange traditionelle jazz bands spiller Jutlandia New Orleans Quartet i den helt originale New Orleans stil, som begejstrer publikum til festivaler (fx Riverboat, Ringkøbing Fjord, Livø, Maribo, Ærø mv.) og i jazzklubber, som alle ønsker at booke os igen (fx Holstebro, Odder, Varde, Århus, Ålborg, Haderslev, Sønderborg, Fredericia, Odense mv.).

Enkelhed og harmoni

Kvartetten har indtil videre holdt sig til det jyske, men er nu klar til at søge engagementer over hele landet. Musikken er karakteriseret ved enkelhed og harmoni, en stærkt swingende rytmegruppe samt den – overvejende – kollektive improvisation, som er typisk for den originale New Orleans jazz.

Jørgen Riis Jepsen. Foto: Johnny Tauman.
Jørgen Riis Jepsen. Foto: Johnny Tauman.

Repertoiret holder sig stilmæssigt til genren, når der spilles i jazzklubber, til festivaler, til receptioner og jubilæer og ved private sammenkomster. Til kirkekoncerter spilles alene gospels, som i øvrigt også udgør en stor del af kvartettens normale musikalske repertoire. Afhængig af spillested og publikum spilles der med forstærkere eller gerne rent akustisk.

Optræder i to versioner

Jutlandia New Orleans Quartet optræder i to forskellige kvartet versioner. Klarinet (Leif Bjørnø), banjo/sang (Flemming Lauritsen) og slagbas (Jørgen Riis Jepsen) er fælles for begge.

I den ene version af kvartetten medvirker herudover trompet/basun/sang (Jørgen Munksgaard Nielsen) og i den anden piano (Per Larsson).

Fra tid til anden udvides til en kvintet, hvor både Jørgen og Per er med. Efter behov kan besætningen justeres til sekstet (tre rytme, tre blæsere), hvor det oftest er Sarah Spencer, som flyves ind fra London for at spille med.

Jutlandia-kvartetten blev dannet i 2017. Privatfoto.
Jutlandia-kvartetten blev dannet i 2017. Privatfoto.

Bandet opstod i 2017

Fotoet er en privatoptagelse fra den allerførste gang, hvor deltagerne mødtes i 2017 for at spille sammen. Jutlandias musikere er håndplukkede New Orleans entusiaster, som siden ungdommen i tresserne og halvfjerdserne har spillet med alle og enhver i Danmark og i udlandet.

Fantastisk liste

Blandt kendte berigende danske bands, som Jutlandias musikere har spillet med, kan nævnes:
Peruna Jazzmen,
‘Doc’ Houlind’s New Orleans All Stars,
Arcadia,
River Jazz & Blues Band,
Tuxedo New Orleans Jazz Band,
West 58th Street Stompers,
Gentlemen of Jazz,
Bogalusa New Orleans Style Combo,
Jazzin’ All Stars,
Jazzkompagniet,
Capt. Cook’s Jazzband, 
Frazzes New Orleans Stompers,
Advokatens Jazzband og Cotapaxi.

Jørgen elsker at spille slagbas - ude som inde
Jørgen elsker at spille slagbas – ude som inde. Collage: Johnny Tauman.

De internationale stjerner

Jørgen Riis Jepsen fortæller, at de mange år på jazzscenen har ført til sammenspil med en lang række danske og internationale New Orleans stjerner.

Han nævner her nogle af de mest kendte:
Ole “Fessor” Lindgren,
Nulle,
Hans Brockstedt,
Torben Plys Pedersen,
Jesper Capion Larsen,
Terkel Steen,
Cornet-Ole,
Søren Houlind,
Steen Vig,
Derek Cook,
Keith Minter,
Mike Owen,
Alton Purnell,
Dave “Fatman” Williams,
Kid Thomas Valentine,
Albert Nicolas,
Louis Nelson,
Rosita Thomas,
Wild Bill Davison,
Champion Jack Dupree,
Brian Carrick,
Ian Wheeler,
Acker Bilk,
Sammy Rimington,
John Defferary,
Freddy John,
Lars Edegran,
Wendell Brunious,
Ragnar Tretow,
Eric Webster og mange andre…

Afslutningsvis nævner Jørgen Riis Jepsen, at Jutlandia New Orleans Quartets musikere i disse sammenhænge har indspillet talrige LPer og CDer.

 - Jeg har været heldig at møde nogle andre dejlige jazzmusikere, som har beriget mine musiske favoritter!
– Jeg har været heldig at møde nogle andre dejlige jazzmusikere, som har beriget mine musiske favoritter! Foto: Johnny Tauman.

Læs også:

70 år og stadig nysgerrig – Michala Petri & Co. fejrer nestor i Esbjerg

Fotojournalist

Dagens top-3

Sønderisvej er nu omlagt, så den kører gennem nordsiden af rundkørslen. Foto: Johnny Tauman.
Trafiklys og tålmodighed: Arbejdet med ny rundkørsel i Sønderris trækker ud
Michael Schøt, Jerne Kro. Foto: Presse/Jerne Kro.
Alle mand af huse: Gratis flæsk, valgdebat og sjov på Jerne Kro
Verdens bedste Henny forsøger med et loop fra distancen
Bundholdet er vågnet – Team Esbjerg går ind til CL-opgør med respekt og selvtillid
Mette With Hagensen er formandskandidat til Regionsrådet for Socialdemokratiet, liste A. PR-foto.
Regionen skal afhjælpe mistrivsel blandt børn og unge nu
Status efter ti spillerunder. Collage/Foto: Johnny Tauman.
Fire point på spil – nu skal Ribe-Esbjerg HH rejse sig
Jørgen Riis Jepsen. Foto: Johnny Tauman.
Overlægen og slagbassen
Black Voices. Pressefoto: Petra Klein.
Efter stor efterspørgsel: Black Voices vender tilbage
Jesper Willumsen aka Bogormen havde medbragt tyrkisk og thailandsk folkemusik. Foto: Fjodor Pedersen.
Manden er kult: Jesper fra Bogormen vendte hjem
forsoeg-morten-1200x800
Fanzone og håndboldfest med aktiviteter og madboder
Genrefoto, skolelev: Serhat Turan.
DI slår alarm: Esbjerg-eleverne halter fagligt – og det truer fremtidens arbejdskraft
FOA’s formand for Pædagogisk Sektor, Kim Henriksen
44 % afvises på uddannelse trods mangel på uddannede
Jensens Bøfhus i Gjesing, Esbjerg. Pressefoto.
Farvel til bøf - goddag til ben

Det sker i Esbjerg

_DSC2807
EfB - Kolding IF
Fodboldkamp på Blue Water Arena, 2023. Foto: Torben Meyer, Esbjerg Kommune.
EfB - AAB
PAJS8648
Gadens Museum: Peter Birk

Anbefalet

1990 (cirka): Kælder, Hotel Scandic, Henrik Flindt. Foto: Morten Knak.
Skudt i Esbjerg: 50 år på et bræt - en skateboardkrønike fra Esbjerg
20250926_184601
I spændingsfeltet mellem den hvide mand bag de hvide søjler og de unge, farverige kvinder
Henrik foran Club 34 i Istedgade i København for ti år siden. Privatfoto.
Altanfinter, Instagram-lækkerhed og Udkantsdanmark midt i København
  • All Posts
  • Aktuelt
  • Anbefalet
  • Butiksliv
  • Byliv
  • Esbjerg Retro
  • Forbrugerliv
  • Gastroliv
  • Guides
  • Kulturliv
  • Livsstil
  • Politisk annonce
  • Sportsliv
  • Studieliv
  • Ude- & Indeliv
    •   Back
    • Meninger
    • Nyheder
    • Dagens Foto
    • Debat
    •   Back
    • Debat

Torvet 21, 2 | 6700 Esbjerg | 60886633

Annonceinfo

Annoncér lokalt - det er billigere, end du tror!

Kontakt os

Har du en god historie? Kontakt redaktionen.

Vi tager ansvar for vores indhold
Medlem af
Medlem af
Medlem af

TILMELD NYHEDSBREV

Få guides og nyhedsoverblik direkte i din indbakke - helt gratis!

Ved tilmelding accepterer du vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

VIND GAVEKORT PÅ 500,-

TILMELD DIG VORES GRATIS NYHEDSBREV OG DELTAG HVER MÅNED I LODTRÆKNINGEN OM ET GAVEKORT TIL BRUG I ESBJERG!

Du kan afmelde dig med et klik, hvis du fortryder.

*Vi udsender nyhedsbrev typisk fire gange om ugen. Sidste hverdag i hver måned trækker vi en ny heldig vinder blandt alle aktive abonnenter på vores nyhedsbrev. Man bestemmer selv til hvad, man vil have et gavekort, hvis man bliver udtrukket – det skal bare være til brug i Esbjerg!