Nisser, musik og juleduft fylder Sædding Centret, når Vestjyllands største mekaniske juleudstilling åbner – i mere end en måned bliver der julet som aldrig før.
Julen er tilbage i Sædding Centret – og i år bliver det større, sjovere og mere magisk end nogensinde. Fra den 22. november til den 23. december forvandles centret til et sandt nisseland, hvor duften af gran og lyden af julemusik sætter stemningen for en hel måned fyldt med hygge, oplevelser og juleglæde.
Vestjyllands største mekaniske juleudstilling
Allerede fra åbningsdagen den 22. november kan man gå på opdagelse i Vestjyllands største mekaniske juleudstilling. Her venter nisser, dyr, landsbyer og sneklædte landskaber, der alle summer af juleliv.
Udstillingen har efterhånden udviklet sig til en fast tradition og er et sikkert hit for både børn og voksne.
Julemanden vækkes – og fylder 700 år
Julen i Sædding Centret begynder officielt lørdag den 22. november kl. 10.30, når Jesper Schwartz vækker Julemanden – der i år fejrer sin 700-års fødselsdag.
Efter vækningen kan børnene hilse på Julemanden, og kort efter kl. 10.45 giver Onkel Jes et festligt juleshow med sange, dans og gaver til de små.
I kan op til jul igen være heldige at møde selveste Julemanden, som parkerer kanen på taget og besøger Sædding Centret på udvalgte dage:

Mandag til fredag fra d. 8. indtil 12. december kl. 9.30 – 11.00, mandag 15. til fredag d. 19. december kl. 9.30 – 11.00, lørdage d. 6. og d. 13. december kl. 11 – 13 og d. 20. december kl. 10 – 13 og søndag d. 21. december kl. 11 – 13, kan du måske være heldig og få en lille slikpose af julemanden så længe lager haves.
Børnenes jul
Der er masser af aktiviteter for børn gennem hele december. De kan tegne deres julegaveønsker og aflevere dem til Julemanden, bage julesmåkager, klippe julepynt og lave juledekorationer med Nissemor.
Og selvfølgelig møde Julemanden, som jævnligt parkerer kanen på taget og kigger forbi centret i ugerne op til jul.
Musik og underholdning
Julestemningen bliver hjulpet godt på vej med både Capstan, Nordsøpigerne og Santa’s Little Helpers, der spiller julemusik på centertorvet i december.
Sangerinden Julie Wieland, bedre kendt som Pigen med Paraplyen, lægger også vejen forbi – både med hyggelig morgensang for de mindste og en stor børneforestilling, hvor børnene bliver taget med på en magisk julerejse.

Konkurrencer og julegaver
Der bliver selvfølgelig også mulighed for at vinde præmier. I årets julekonkurrence “Find bogstaver og dan ordet” kan du deltage ved at finde bogstaver i butikkernes vinduer og juleudstillingen.
Vinderen trækkes 20. december, og præmierne spænder fra julekurve til gavekort.
På p-pladsen mod Tarphagevej kan du fra 25. november købe dit juletræ, og i centret finder du årets store julekalender, som er fremstillet af elever fra Kunstværkstedet Arcus.
Program og højdepunkter
22. november – 23. december
Vestjyllands største mekaniske juleudstilling
22. november kl. 10.30
Vækning af Julemanden v. Jesper Schwartz – Onkel Jes juleshow ca. kl. 10.45
25. november – 23. december
Salg af juletræer på p-pladsen mod Tarphagevej
2. december kl. 9.30
Julie Wieland (Pigen med Paraplyen) synger julesange
6. december kl. 10.30
Pigen med Paraplyen på julerejse – børnekoncert
6. december kl. 11–13
Julefotografering hos PhotoCare
13. december kl. 11–13
Lav din egen juledekoration med Nissemor
13. december kl. 12.30 og 13.30
Julemusik med Capstan
20. december kl. 10–13.30
Bag himmelske julesmåkager
20. december kl. 11–13
Klip din egen julepynt
20. december kl. 12.30 og 13.30
Julemusik med Nordsøpigerne
21. december kl. 11–13
Santa’s Little Helpers spiller julehits
Del eller print:
- Click to share on Facebook (Opens in new window) Facebook
- Click to share on LinkedIn (Opens in new window) LinkedIn
- Click to share on X (Opens in new window) X
- Click to share on Threads (Opens in new window) Threads
- Click to email a link to a friend (Opens in new window) Email
- Click to print (Opens in new window) Print

