Med Sinatra i højttaleren, vin i glasset og en dyst i petanque indledte personalet fra to af byens kendte værtshuse deres halvårlige personalefest.
Når man er i restaurationsbranchen, kan det være svært at holde julefrokost i december. Men så er det godt, man kan gøre det på andre tidspunkter af året.
De ansatte hos Vinbaren og Boretårnet, begge drevet af parret Morten Runge og Denise Michael, er begunstiget af at blive inviteret med til hele to årlige personalearrangementer.
I dag afvikles en af dem, og den begyndte bag Huset i Finsensgade, hvor der var blevet slået en helt lille lejr op med borde, telt, mad og drikke.
Et mindre skybrud skulle ikke ødelægge festen, der efter indledningen fortsatte i bus for at slutte senere ‘hjemme’ på Vinbaren, hvor DJ Papaskrald underholder.
Imens personalet fester, er de to beværtninger i Danmarksgade og på Gl. Vardevej i gode hænder – det er nemlig tidligere ansatte, der er hevet ind for en kort bemærkning.










Del eller print:
- Click to share on Facebook (Opens in new window) Facebook
- Click to share on LinkedIn (Opens in new window) LinkedIn
- Click to share on X (Opens in new window) X
- Click to share on Threads (Opens in new window) Threads
- Click to email a link to a friend (Opens in new window) Email
- Click to print (Opens in new window) Print
