MOBILVERSION

29. april 2025

Smag autentisk burmesisk mad og støt

Deres land har været ramt af borgerkrig siden 1948 og for nyligt af jordskælv, der har kostet tusindevis af landsmænd livet - men de har overskud til at servere mad på Torvet på lørdag.

Deres land har været ramt af borgerkrig siden 1948 og for nyligt af jordskælv, der har kostet tusindevis af landsmænd livet - men de har overskud til at servere mad på Torvet på lørdag.

Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

Deres land har været ramt af borgerkrig flere gange siden 1948 og for nyligt af jordskælv, der har kostet tusindevis af landsmænd livet – men de har overskud til at servere mad på Torvet på lørdag.

På lørdag har esbjergensere en unik mulighed for at smage autentisk burmesisk mad på Torvet i Esbjerg – og samtidig støtte en vigtig sag.

Den 28. marts blev Myanmar ramt af et ødelæggende jordskælv, der har kostet tusindvis af liv og efterladt endnu flere uden tag over hovedet. Nogle kilder anslår, at over 5.500 mistede livet, hvilket gør jordskælvet til en af de største naturkatastrofer i de senere år.

Det er i den forbindelse, at Myanmar Action Group Denmark (MAGD) i samarbejde med frivillige fra diasporaen – mennesker, der har været nødt til at forlade deres hjemland – nu har stablet et lokalt støttearrangement på benene på Torvet i Esbjerg.

Her kan du købe autentisk burmesisk mad lavet med omsorg af frivillige med rødder i Myanmar, hvor al overskud går ubeskåret til nødhjælpsarbejde for jordskælvsofrene.

De herboende burmesere, hvoraf mange er tilknyttet den nyligt åbnede frikirke i den gamle Fakta-butik på Marievej, vil også have en info-stand, hvor man kan lære mere om Myanmar og få at vide, hvordan man kan støtte det hårdt plagede land.

Foruden det meget katastrofale jordskælv for nyligt, har landet været hærget af mere eller mindre konstant borgerkrig siden landet blev uafhængigt af Storbritannien i 1948. Det har selvsagt drevet rigtigt mange på flugt, og det vurderes, at der i Danmark bor cirka 2.500 burmesere.

Burmesisk mad skulle i øvrigt være en spændende blanding af smage og traditioner, påvirket af nabolande som Indien, Kina og Thailand – men med sin helt egen karakter. Den er ofte krydret, syrlig, let bitter og umamirig, og mange retter er baseret på fermenterede ingredienser, bælgfrugter, ris og fisk.

Sommerliv 2026

Kig forbi Torvet lørdag den 3. maj mellem 10.00 og 15.30 og smag det selv.

LÆS OGSÅ: Burmesisk frikirke åbnet i tidligere Fakta-butik

Sommerliv 2026
Del artiklen