MOBILVERSION

15. september 2025

Teenagepiger sætter deres præg på Esbjergs byrum

Trivsel og bymiljø hånd i hånd: Et lille hjørne af Esbjerg midtby er blevet forvandlet – og det er en gruppe skolepiger, der står bag.

Trivsel og bymiljø hånd i hånd: Et lille hjørne af Esbjerg midtby er blevet forvandlet – og det er en gruppe skolepiger, der står bag.

Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

Trivsel og bymiljø hånd i hånd: Et lille hjørne af Esbjerg midtby er blevet forvandlet – og det er en gruppe skolepiger, der står bag.

I et lille års tid har en snes 8. og 9. klasses elever fra Rørkjær og Danmarksgades Skole været en del af et særligt byudviklingsprojekt, hvor de har fået reel indflydelse på, hvordan byen kan blive mere attraktiv for de unge piger.

Ved området omkring Huset i Esbjerg er deres idéer nu begyndt at tage fysisk form. Her er en urban oase blevet skabt med naturlig læ og skygge fra et gammelt egetræ. Man kan kalde det en slags prototype.

Urban Minded – the Secret Garden, hedder den. Den blev indviet lørdag eftermiddag.

Sommerliv 2026

Baggrunden er et projekt udviklet af Henning Larsen med støtte fra Rambøll Fonden, som blandt andet konkluderer at pigerne i den aktuelle aldersgruppe er ret oversete, når det kommer til byudviklingen generelt.

– Det kan vi også konstatere her i Esbjerg, hvor pigerne måske ofte er blevet glemt, og man har fokuseret mest på drengenes behov, indrømmer byplanlægger Kristine Dagnæs, og peger på fx Game Street Mekka med skateboarding og basket som eksempel.

Unge stemmer har sat deres præg på byen med håndlavede skilte og symboler, der afspejler Esbjerg set gennem deres øjne. Foto: Fjodor Pedersen.
Unge stemmer har sat deres præg på byen med håndlavede skilte og symboler, der afspejler Esbjerg set gennem deres øjne. Foto: Fjodor Pedersen.

Hendes kollega Simon Gaardsdal supplerer:

– Vi har været med ude for at opleve, hvordan pigerne egentlig bruger byrummene og lyttet til deres behov, hvor det har vist sig, at meget tid går med at gå fra Normal-butikken til Broen og hænge ud på McDonald’s og den slags steder. Så de er blevet inddraget og er kommet med en lang række ønsker til bymiljøet.

Sommerliv 2026

Kommunen har fra starten set initiativet som et vigtigt supplement til de øvrige planer for midtbyen. Samtidig har processen vist, hvor meget det betyder at inddrage de unge tidligt og på en måde, der passer ind i deres hverdag – eksempelvis gennem skolerne.

– Og på det helt lavpraktiske område har det også sat nogle tanker i gang. Et stort ønske fra pigerne har fx været at have adgang til strøm for at kunne få deres mobiltelefoner ladet op. Sådan en detalje ville man nok ikke selv lige have tænkt ind i tingene. Så det har været inspirerende, fortæller Simon Gaardsdal.

Og selvom der findes en del grønne områder i Esbjerg, hvor man helt uforpligtende kan slå sig ned, appellerer de fysiske rammer ikke nødvendigvis til pigerne.

– De her piger er jo for gamle til legepladser, men de ønsker i høj grad steder, hvor de så at sige bare kan hænge ud. Slænge sig, måske endda gynge lidt. Der skal være fleksibilitet, kant og masser af farver på – og helst lidt tilbagetrukket, som her under den gamle eg, siger Kristine Dagnæs, og peger på plancherne de opsatte vægge foran Huset, hvor tegninger, bykort og drømme om fremtidens by går ud i et.

Sommerliv 2026
Ambitionen er, at erfaringerne kan bruges fremover, så flere unge kan være med til at forme de byrum, de selv færdes i. Foto: Fjodor Pedersen.
Ambitionen er, at erfaringerne kan bruges fremover, så flere unge kan være med til at forme de byrum, de selv færdes i. Foto: Fjodor Pedersen.

Fakta: Den kooperative tegnestue Catapult ved Jens Kruse har med hjælp fra pigerne selv ført tankerne om Urban Minded – the Secret Garden ud i livet. Forskningsprojektet, som idéen udspringer fra, tager udgangspunkt i teenagepigers trivsel og hvordan man kan få dem til at trives i byerne.

Pigerne har arbejdet på at skabe et nyt samlingssted med bænke, blomster og farverige skilte. Området skal fungere som et frirum for unge, der savner et sted at mødes, som er deres eget – væk fra de mere traditionelle, kommercielle tilbud i bymidten. Her er det kulturfacilitator Mia Skovgaard, der agerer model ved indgangsportalen. Foto: Fjodor Pedersen.
Pigerne har arbejdet på at skabe et nyt samlingssted med bænke, blomster og farverige skilte. Området skal fungere som et frirum for unge piger, der savner et sted at mødes og som er deres eget – væk fra de mere traditionelle, kommercielle tilbud i bymidten. Her er det kulturfacilitator Mia Skovgaard, der agerer model ved indgangsportalen. Foto: Fjodor Pedersen.
Der er blevet arbejdet på projektet i omkring et år, hvor 20 skolepiger har været involveret. På billedet her er det dog de “voksne”, der poserer foran en af de nye farverige byrumsinstallationer. Foto: Fjodor Pedersen.
Fiskeri- & Søfartsmuseet
Del artiklen