MOBILVERSION

7. februar 2026

Uden ord, men med alt på spil: Teaterkoncert uden replikker samlede 400 i Rybners’ aula

Lyset var lilla, salen fyldt, og scenen dækket af unge mennesker i hvidt, sort og rødt. Da de første toner lød i aulaen på Rybners Grådybet torsdag aften, stod det hurtigt klart, at dette ikke var en almindelig skolekoncert.

Lyset var lilla, salen fyldt, og scenen dækket af unge mennesker i hvidt, sort og rødt. Da de første toner lød i aulaen på Rybners Grådybet torsdag aften, stod det hurtigt klart, at dette ikke var en almindelig skolekoncert.

Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

Teaterkoncerten Metamorfoser – en fortælling uden replikker, men med musik, visuals og sceneshow i centrum – foldede sig ud foran omkring 400 publikummer. Forestillingen er skabt og instrueret af skolens musikunderviser Kasper Ejlerskov Leonhardt og blev opført for et publikum bestående af forældre, søskende, venner og gæster udefra. Koncerten var åben for alle og inviterede byen helt ind i skolens hjerte.

Metamorfoser samlede Rybners. Privatfoto.
Metamorfoser samlede Rybners. Privatfoto.

På scenen stod cirka 120 elever fra både STX og HHX side om side. Deltagerne talte skolens to musikhold på A-niveau, alle musikhold på C-niveau samt omkring 20 elever fra dramaholdet. Sammen bar de forestillingen frem uden ord – men med nærvær, energi og et tydeligt fælles ejerskab.

Fortællingen bevægede sig i cirkler fra sommer over vinter og tilbage igen, drevet af musik, som mange i salen kunne spejle sig i. Numre af blandt andre The Minds of 99, Ukendt Kunstner, Robyn, Elton John, Kesi og Coldplay blev ikke blot spillet, men fortolket og omsat til bevægelse, stemning og billeder. Nogle elever stod med mikrofoner, andre med instrumenter eller koreografi, mens lys og scenografi bandt det hele sammen.

Metamorfoser samlede Rybners. Privatfoto.
Metamorfoser samlede Rybners. Privatfoto.

Det særlige ved aftenen var ikke kun produktionens omfang, men fællesskabet. Elever fra forskellige studieretninger, årgange og fag arbejdede sammen i én samlet helhed – fra musikere og sangere til dramahold, dansere og teknisk crew. Det mærkedes tydeligt, både i intensiteten på scenen og i publikums reaktioner.

Der blev lyttet, klappet og holdt vejret. Ikke den høflige skoleapplaus, men den ægte slags, der opstår, når noget rammer. Flere øjeblikke fik lov at stå stille, før bifaldet brød løs.

Del artiklen