MOBILVERSION

1. maj 2025

Røde apparater, knald, små konger og kandidater

Det er lidt lettere at være revolutionær, når solen skinner. Og det gjorde den i en den grad i Gryden, da FH Sydvest inviterede til 1. maj-fejring.

Det er lidt lettere at være revolutionær, når solen skinner. Og det gjorde den i en den grad i Gryden, da FH Sydvest inviterede til 1. maj-fejring.

Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

Det er lidt lettere at være revolutionær, når solen skinner. Og det gjorde den i en den grad i Gryden, da FH Sydvest inviterede til 1. maj-fejring.

For 30 år siden var der væsentligt flere i kedeldragter og arbejdstøj til sådan et 1. maj-arrangement. Det var dengang, man kaldte dagen for Arbejdernes Internationale Kampdag. I dag står der bare ”1. maj-fest” på plakaten.

Sammenholdet og solidariteten er ikke, hvad den var engang. Det er svært at forestille sig en arbejdskamp a la Ribus anno 2025, selvom man selvfølgelig aldrig skal sige aldrig.

Men der er fortsat noget at kæmpe for. ”Vi glemmer ikke Store Bededag”, som 3F’erne proklamerede på et stort sortrødt banner. Essensen af de politiske taler havde dog et ret internationalt udsyn, hvor en amerikansk præsident – ham med den røde kasket – fyldte en del af taletiden.

Sommerliv 2026

Til november er der kommunalvalg – også her i kommunen – men det fyldte forsvindende lidt, og heller ikke på kamppladsen i dag fik de røde partier for alvor mønstret et par gode fælles argumenter for, hvorfor 28 års Venstre-styre skal brydes her i kommunen.

Traditionen tro mødes medlemmer af de forskellige fagforeninger og partier tidligere på dagen, hvorefter kursen sættes mod fællesarrangementet i Gryden.

10-12 unge, blege venstrefløjsaktivister gik forbi Netto på Gl. Vardevej på vej mod Gryden med hævede knytnæver og med store bannere, hvorpå der bl.a. stod “REVOLUTIONÆR KOMMUNISME” og “REVOLUTION NU!”, mens de affyrede to rimeligt kraftige kanonslag og råbte nogle slagord.

De gamle, garvede fagforeningstyper +60, der på det tidspunkt sad ved bordene foran Corners Pub – der er et af bare to brune værtshuse i Esbjerg, der har tegnet overenskomst – og drak bajere og “Små Konger”, fordi de er røde, grinede lidt og rystede på hovederne. Kulturkontraster anno 2025 i 6700 Blæsbjerg – på en 1. maj-dag.

Peter Kleist (tv) i front for 3F'erne på vej mod gryden. Privatfoto.
Peter Kleist (tv) i front for 3F’erne på vej mod gryden. Privatfoto.

På forhånd var det annonceret, at folketingsmedlem Anders Kronborg (S) og de to røde borgmesterkandidater, Mikkel Ammitzbøll fra SF og Jeanette Duvander fra Socialdemokratiet, skulle tale. Men på dagen blev en kanin trukket op af hatten i form af Enhedslistens 71-årige Henning Hyllested, der for nyligt er blevet valgt som spidskandidat for partiet, der pt ikke er repræsenteret i byrådet.

Anders Kronborgs tale blev mødt af de unge revolutionære med buh-råb og et par kanonslag blev igen fyret af.

– Hvis de røde kun snakker om Trump og de forskellige ikke engang kan finde ud af at stå sammen, men bekriger hinanden i stedet for at fokusere på deres egentlige modstandere, hvordan skal det så ikke gå?, som en tilhører lavmeldt bemærkede overfor sidemanden.

Ved Theilgaards mobile pølsebod spørger en mand med et glimt i øjet og nogle øl indenfor vesten:

Voxeværket Esbjerg

– Har I så flere røde pølser?

En af de to travle damer i vognen tøvede en kende, men svarede: – Nej… men vi har pølser med ketchup …

Det går nok det hele.

Fakta: I dag har de rigtige fagforeninger, der deltager i trepartsforhandlinger og via overenskomster aftaler løn- og arbejdsvilkår med arbejdsgiverne, cirka 1,3 millioner medlemmer, mens de gule såkaldte medlemsorganisationer har omkring en halv million.


Forlaget Læselyst
Del artiklen