MOBILVERSION

10. juni 2025

EfB skal nu spille i Betinia Ligaen

Fra Nordic Bet til Betinia. De tre danske divisioner under Superligaen får alle nye sponsornavne i den kommende sæson.

Fra Nordic Bet til Betinia. De tre danske divisioner under Superligaen får alle nye sponsornavne i den kommende sæson.

Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

Fra Nordic Bet til Betinia. De tre danske divisioner under Superligaen får alle nye sponsornavne i den kommende sæson.

Når Esbjerg fB og resten af klubberne i landets næstbedste fodboldrække igen løber på banen efter sommerpausen, bliver det under et nyt navn. Fremover skal 1. division hedde Betinia Liga, oplyser Divisionsforeningen i en pressemeddelelse.

Navneskiftet sker som led i en ny sponsoraftale med spilleselskabet Soft2Bet, der også sætter navn på 2. og 3. division. Her bliver de officielle navne CampoBet 2. division og CampoBet 3. division i de næste to sæsoner.

Dermed udvider navnesponsoraterne, som længe har været en fast del af Superligaen og 1. division, sig til at omfatte hele den professionelle herreseniorstruktur i Danmark.

Sommerliv 2026

– Vi er meget glade for, at Soft2Bet, der driver CampoBet og Betinia, har valgt at støtte dansk fodbold bredt og ønsker at fremme den stigende interesse for turneringerne. Det er en anerkendelse af alt det arbejde, klubberne har lagt i at levere et fantastisk produkt, forbedre forholdene og øge opmærksomheden omkring rækkerne, udtaler Claus Thomsen, direktør i Divisionsforeningen.

Esbjerg fB, der efter sidste års oprykning nu står over for sin anden sæson i træk i landets næstbedste række, får dermed Betinia Liga som ny ramme, når holdet i uge 29 indleder den kommende sæson. Her venter modstandere som AaB, Kolding og AC Horsens.

Soft2Bet, der står bag både Betinia og CampoBet, fremhæver ansvarligt spil og lokal forankring som centrale elementer i deres engagement.

– Partnerskabet repræsenterer et vigtigt skridt i vores involvering i dansk fodbold. Med Betinia og CampoBet er vi stolte af at støtte lokale klubber og fans gennem en ansvarlig og lokaltilpasset tilgang, der bidrager til at styrke både fodbolden og fællesskaberne, der støtter den – alt sammen i overensstemmelse med de høje standarder fastsat af Spillemyndigheden, siger Ole Hetman, Skandinavisk direktør hos Soft2Bet.

Sommerliv 2026
Del artiklen