Efter godt et år væk fra håndboldbanen var den norske verdensstjerne Nora Mørk onsdag tilbage i kamp – og det fik ekspert til at spærre øjnene op.
Efter godt et år væk fra håndboldbanen var den norske verdensstjerne Nora Mørk onsdag tilbage i kamp – og det fik ekspert til at spærre øjnene op.
Efter trekvart år væk fra håndboldbanen var den norske verdensstjerne Nora Mørk onsdag tilbage i kamp – og det fik ekspert til at spærre øjnene op.
Den 34-årige højre back fra Team Esbjerg har været ude af rampelyset i forbindelse med sin graviditet, men onsdag aften sendte klubben et tydeligt signal: Mørk er igen klar til at gøre en forskel.
Team Esbjerg har for nyligt taget hul på træningen og forberedelserne til den kommende sæson, og allerede onsdag spillede holdet den første træningskamp. Modstanderen var den tyske topklub Blomberg Lippe, hvor der blev vist stærke takter, der mundede ud i en sejr på 33-24.
På Team Esbjergs Instagram-story kunne man se Nora Mørk score sikkert på straffekast og senere levere en præcis assist til stregspiller Tabea Schmid. Og comebacket er ikke gået ubemærket hen.
– Det her er kæmpestort for Team Esbjerg, siger ekspert og tidligere landholdsspiller Lars Rasmussen til Europamester.dk.
– Nora Mørk er en spiller, der kan afgøre kampe på egen hånd og skabe frygt hos enhver modstander. Hun er en af de mest afgørende højre backs i håndboldhistorien. Når hun er i form, ved alle, hvad hun kan levere, siger han videre til håndboldmediet.
Rasmussen påpeger, at Mørks tilstedeværelse på banen ikke kun handler om hendes egne kvaliteter – men også om de muligheder, hun skaber for sine holdkammerater.
– Hun tiltrækker så meget opmærksomhed, at der automatisk opstår plads til de andre spillere. Modstanderne tvinges til hele tiden at tage svære valg, forklarer han.
Ifølge eksperten jubler man muligvis blandt Team Esbjerg-fans over nyheden, men det gør man næppe blandt klubbens kommende modstandere.
– Hele håndbold-Europa har bemærket det. Alle ryster lidt i bukserne nu, for de ved, hvor farlig hun er – især i de store kampe. Det her er ikke bare en forstærkning; det er en spiller, der kan være forskellen i Champions League, lyder det fra Rasmussen, der dog påpeger, at Nora Mørk skal bruge noget tid, før hun igen finder sin absolutte topform.
Inden sæsonen går i gang med Super Cup mod Odense i Randers, skal Team Esbjerg spille en række træningskampe. Få overblikket her:
Onsdag d. 6. august kl. 15.00
Ikast Håndbold vs. Team Esbjerg
IBF Arena, Stadionalle 2B, 7430 Ikast
Tirsdag d. 12. august kl. 18.00
Metz vs. Team Esbjerg
Biocirc Arena, Tingvej 5B, 8800 Viborg
Onsdag d. 20. august kl. 11.00
VIES U17 drenge vs. Team Esbjerg
Vejle Sports Boardingschool, Ørnebjergvej 28, 7100 Vejle
Fredag d. 15. august kl. 20.00
Storhamar Elite vs. Team Esbjerg
Fjellhamar Arena, 1472 Fjellhamar (Norge)
Søndag d. 17. august kl. 13.00
Team Esbjerg vs. Larvik
Fjellhamar Arena, 1472 Fjellhamar (Norge)



































