Ribe-Esbjerg HH’s faste fotograf, Marc Andersen, kan i år fejre ti sæsoner i hallen med sit kamera – og fik en helt særlig gave af spillerne.

Spillere og trænere kommer og går i en elitehåndboldklub. Det er ofte dem, der er i fokus. Og netop at indstille fokus på rette sted, er fotografen Marc Andersen nu i gang med at gøre for tiende sæson i træk.

Og der er særligt én dag hvert år, som fotograf Marc Andersen ser frem til med samme forventning som juleaften:

Dagen hvor Ribe-Esbjerg HH trækker i de nye trøjer, og hele holdet samles til officiel fotosession. Det er en tradition, som markerer starten på en ny sæson – og for Marc er det ikke bare en opgave, men et højdepunkt.

– Det er lidt som juleaften – bare med sved, harpiks og to meter høje mænd i shorts, siger han med et grin.

I år var det dog ikke helt som det plejer. Fotosessionen markerede nemlig Marcs tiende sæson som officiel fotograf for håndboldklubben. Og det skulle ikke gå ubemærket hen. Da han troede, dagen gik på hæld, trådte en af spillerne frem med en signeret bold i hænderne.

– Marc – tusind tak for ti fede år bag kameraet, lød det, mens hele holdet klappede. Jeg blev helt ramt i øjenkrogen. Det er altså ikke hver dag, man får kastet en bold med følelser i hovedet, som han udtrykker det.

Nu står bolden hjemme i hans studie – fuld af autografer og minder – som symbol på en særlig relation mellem klub og fotograf. Og måske også som et symbol på den rejse både klub og fotograf har været på i mellemtiden, hvor Ribe-Esbjerg HH har etableret sig i ligaen og nu lufter endnu større ambitioner i de kommende år.

Fra Esbjerg til elitehåndboldens indre liv

Marc Andersen, der er opvokset i Esbjerg, begyndte at fotografere i 2013, hvor interessen for sport og landskab blev hans indgang til mediet. Allerede året efter stiftede han Photo-Andersen, og siden har han haft kameraet som følgesvend i både sportshaller, koncertsale og ude i naturen.

Men håndbolden – og især Ribe-Esbjerg HH – har været en rød tråd gennem det meste af hans karriere.

– Jeg har siddet på gulve, kravlet bag mål og ligget i målfeltet for at få det rigtige billede. Jeg elsker at fange det ægte – dét, der sker i sprækken mellem fokus og følelse, fortæller fotografen.

Tre billeder med særligt bagkatalog

Marc har efterhånden taget tusindvis af billeder fra kampe og træning. Men spørger man ham selv, er der tre øjeblikke, der står særligt klart:

Mere end håndbold

Selvom håndbolden fylder meget, spænder Marc Andersens interessefelt bredt. Han fotograferer både koncerter, portrætter, dyr, landskaber og events – og trækker ofte på sin erfaring med sport, når han arbejder med andre genrer.

– Jeg har en bred vifte af billeder i mit arkiv, og jeg forsøger altid at finde det udtryk, der føles ægte. Det handler ikke om perfektion, men om nærvær, forklarer han.

Et taknemmeligt blik gennem linsen

Efter ti år som en fast del af REHH-familien, føler Marc sig ikke bare som fotograf – men som en, der hører til. Og den gensidige respekt blev i år konkret i form af en bold – ikke bare med luft, men med følelser, taknemmelighed og autografer.

– At få lov til at følge holdets rejse, både på og uden for banen, har været en kæmpe fornøjelse. Jeg vil gerne sige tak til spillerne, trænerne, holdet bag holdet – og jer, der kigger med gennem min linse. Jeg glæder mig allerede til næste sæson.

Og med kameraet i hånden og endnu et klik i sigtekornet, slutter Marc med ordene:

– Vi ses i hallen – og husk: smil, selv når du sveder.