MOBILVERSION

6. august 2025

+ 100 millioner i spil: i Trafikbaren knokler Erik & co. fra morgen til midnat

Mens Esbjerg disse dage summer af imponerende skibe og festlige gæster, er der også høje forventninger blandt byens erhvervsdrivende.

Mens Esbjerg disse dage summer af imponerende skibe og festlige gæster, er der også høje forventninger blandt byens erhvervsdrivende.

Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

Mens Esbjerg disse dage summer af imponerende skibe og festlige gæster, er der også høje forventninger blandt byens erhvervsdrivende.

Med et konservativt estimat besøger 400.000 mennesker Esbjerg og havnen i løbet af de fire Tall Ships-dage. Bruger de bare 300 kroner i gennemsnit hver, lyder omsætningen på 120 millioner kroner til deling mellem alt fra madboder, hoteller, værtshuse, forretninger og supermarkeder.

En af dem, der håber at få del kagen, er Erik Knudsen, der, sammen med børnene Johannes og Christina, driver Marina Trafikbar på hjørnet af Cort Adelers Gade og Adgangsvejen – nærmest lige midt i festlighedernes epicenter.

I anledning af de festlige dage på havnen har han både installeret udendørs fadølsanlæg og lagt pølser på grillen udenfor.

Sommerliv 2026

– Vi holder åbent fra klokken 7 til 24 hver dag, så det bliver nogle lange dage. Men vi har set frem til det længe, og det er forhåbentligt det ekstra arbejde værd, siger Erik Knudsen, der har drevet Trafikbaren i lige knap et år.

– Vi får nok lidt ømme fødder og hæse stemmer, men det er det hele værd, hvis folk hygger sig og får en god oplevelse hernede, siger han.

– Så tager vi en ekstra velfortjent fyraftensøl lørdag eftermiddag, når det hele er slut.

Til anledningen har han også fået opsat en boksebold, man kan afreagere på, hvis man har dét behov.

Sommerliv 2026

Op mod 200 millioner kroner i omsætning

Der er da også grund til optimisme. Internationale erfaringer viser, at Tall Ships Races kan generere omsætning i hundredemillionersklassen i de byer, hvor sejlskibene lægger til.

Da Turku i Finland var vært i 2024, blev den samlede økonomiske effekt opgjort til mellem 25 og 27 millioner euro, svarende til 185–200 millioner danske kroner, ifølge den finske avis Epressi.com. I Aberdeen i Skotland forventer man at kunne opgøre samme gevinst, efter at over 400.000 besøgende var forbi i sidste uge.

Og med over 40 sejlskibe og hundrede tusinder af besøgende i vente, er det ikke urealistisk at tro, at Esbjerg kan hente et økonomisk udbytte i samme størrelsesorden – afhængigt af hvor mange, der kommer langvejs fra og bruger penge i byen.

Da Esbjerg senest var vært i 2022, estimerede man, at 545.000 lagde vejen forbi kajkanten over de fire dage.

Onsdag eftermiddag, imens borgmester Jesper Frost Rasmussen officielt åbnede begivenhederne på den ene side af vejen, kunne Erik Knudsen mærke den første effekt ovre på den anden side.

Her begyndte de første mange gæster nemlig at valfarte til festivalpladsen – og så var det jo nærliggende at gøre pitstop på det kendte hjørne med trafikbaren.

FAKTA: Tall Ships Races og økonomien

  • Over 40 sejlskibe gæster Esbjerg fra 6.–9. august
  • Flere hundrede tusinde gæster ventes i byen
  • Tidligere værtsbyer som Turku har målt en effekt på op til 27 mio. EUR
  • Det svarer til ca. 200 mio. DKK i turisme og lokal omsætning
  • Barer, hoteller, restauranter og butikker er blandt de største vindere
  • Det koster godt 13 millioner kroner at afholde Tall Ships Races i år
  • Esbjerg Kommune betaler størstedelen af gildet, cirka ni mio. kr.
  • Butikkerne i Esbjerg City holder også ekstraordinært åbent til kl. 19.
Sommerliv 2026
Del artiklen