MOBILVERSION

14. august 2025

Næsten og lige ved mod svensk tophold

Ribe-Esbjerg HH tabte med et enkelt mål til IK Sävehof. Anledningen blev også benyttet til at præsentere de nye spillere og fordøje en øl og pølse.

Ribe-Esbjerg HH tabte med et enkelt mål til IK Sävehof. Anledningen blev også benyttet til at præsentere de nye spillere og fordøje en øl og pølse.

Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

Ribe-Esbjerg HH tabte med et enkelt mål til IK Sävehof. Anledningen blev også benyttet til at præsentere de nye spillere og fordøje en øl og en pølse.

Ribe-Esbjerg tabte med et enkelt mål (26-27) mod det svenske storhold IK Sävehof i en kamp, som sagtens kunne være vundet.

– Jeg er skuffet over, at vi ikke scorer 30 mål, lød den kontante melding fra assistenttræner Ole Damgaard efterfølgende.

Han hæftede sig især ved de misbrugte chancer i slutfasen, men også andre boldtab. På spørgsmålet om kampens niveau, var Ole klar i spyttet:

Sommerliv 2026

– Vores træningskamp (25-25) mod Mors-Thy havde langt mere kvalitet og intensitet.

Omkring 400 tilskuere var mødt frem i sommervarmen – og de fik en forsmag på, hvad den kommende ligasæson kan byde på. Det var især glædeligt, at Jerry Tollbring fik spilletid og kvitterede med tre scoringer. Han deler venstre fløj med Morten Jørgensen.

REHH kom foran. Video: Johnny Tauman.

Playmaker Alfred Jönsson viste igen sin vildskab og direkte målsøgende spil. Når han tager konfrontationerne med et aggressivt forsvar, vil det altid give nogle knubs. I dagens kamp sad Karl Wallinius over med en mindre skade i låret.

Efter kampen var der gratis øl, vand og grillpølser samt præsentation af spillerne. Det klarede sportschefen Jesper Holm med bravour og mange små anekdoter. Men kaninen udeblev!

Sommerliv 2026

På gulvet gik Jakob Holm rundt, men han blev ikke præsenteret som årets fund til REHH. Her må vi vente nogle år endnu!

Stillinger i løbet af kampen – ca. hvert 10. minut:

5-7, 12-13, PAUSE 15-16, 18-21, 22-25, SLUT 26-27

Målscorere for REHH:

Alfred Jönsson 5, Mads Aarhus 4, Rasmus Meyer, Jerry Tollbring og Benjamin Hallgren hver 3, Mathias Jørgensen, Nicolai Spanggaard og Elvar Asgeirsson hver 2, Kasper Sjursen og Morten Jørgensen hver 1.

Publikum var mødt talstærkt frem for at bakke de lokale drenge op. Video: Johnny Tauman.
Sportschefen interviewer de to venstrefløje - Morten og Jerry. Foto: Johnny Tauman.
Sportschefen interviewer de to venstrefløje – Morten og Jerry. Foto: Johnny Tauman.
Nogle af REHH's gode, frivillige kræfter fik langet cirka 400 grillpølser ud. Til sidst slap ketchuppen op! Foto: Johnny Tauman.
Nogle af REHH’s gode, frivillige kræfter fik langet cirka 400 grillpølser ud. Til sidst slap ketchuppen op! Foto: Johnny Tauman.
Jakob Holm besøgte Blue Water Dokken. Foto: Johnny Tauman.
Jakob Holm besøgte Blue Water Dokken. Foto: Johnny Tauman.
Alfred får bolden forbi den gule forsvarsmur. Foto: Johnny Tauman.
Alfred får bolden forbi den gule forsvarsmur. Foto: Johnny Tauman.
Defensiven blev presset i flere situationer. Foto: Johnny Tauman.
Defensiven blev presset i flere situationer. Foto: Johnny Tauman.
Voxeværket Esbjerg
Del artiklen