MOBILVERSION

19. august 2025

DM i motocross rykker til Esbjerg: Næstsidste afdeling kan blive afgørende

Søndag den 24. august bliver der fuld gas og mudder på dækkene, når Vestjysk Motocross Club ved Esbjerg er vært for den næstsidste afdeling af DM i motocross 2025.

Søndag den 24. august bliver der fuld gas og mudder på dækkene, når Vestjysk Motocross Club ved Esbjerg er vært for den næstsidste afdeling af DM i motocross 2025.

Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

Søndag den 24. august bliver der fuld gas og mudder på dækkene, når Vestjysk Motocross Club ved Esbjerg er vært for den næstsidste afdeling af DM i motocross 2025.

Og det bliver ikke hvilken som helst afdeling – spændingen i toppen af stillingen er så tæt, at udfaldet i Esbjerg kan vise sig at blive afgørende for DM-medaljerne.

Tæt kamp i A MX1-klassen

I den øverste A MX1-klasse er Rasmus Pedersen fra Haderslev Motor Sport fortsat manden, der skal fanges. Han vandt seneste afdeling i juni og fører stadig den samlede stilling.

Lige i hælene på ham jagter Jakob Kjær Nielsen (Han Herred Motorklub) og Glen Meier (Randers Motor Sport) – og pointforskellene er så små, at en enkelt fejl eller en svær dag på banen kan vende op og ned på topplaceringerne.

Duel i A MX2-klassen

Også i A MX2-klassen er der drama i vente. Her har to kørere sat sig tungt på kampen om førstepladsen: Lucas Bruhn fra Svebølle Motocross Klub og Magnus Gregersen fra Haderslev Motor Sport. Kun fem point adskiller de to inden afdelingen i Esbjerg.

Samtidig er kampen om tredjepladsen vidt åben, da kørerne i top-5 kun er få point fra hinanden.

Alt på spil før finalen

Afdelingen, der altså køres søndag den 24. august på Korskrobanen i Esbjerg, bliver dermed en nøglekamp, før finalen køres i september. Favoritterne skal bevise deres styrke, mens udfordrerne får chancen for at presse sig tættere på og skabe maksimal spænding frem mod sæsonens afgørelse.

Arrangementet begynder kl. 9.00. Læs mere her: https://dmmotocross.dk/tidsplan/

Sommerliv 2026
Del artiklen