MOBILVERSION

15. september 2025

Utryghed i Andrup og Skads: Lokale frygter følgerne af nyt erhvervsområde

Nedrivninger og usikkerhed om fremtidens planer får borgere til at søge svar hos politikerne. Bekymringen går især på tung trafik og risikoen for sværindustri.

Nedrivninger og usikkerhed om fremtidens planer får borgere til at søge svar hos politikerne. Bekymringen går især på tung trafik og risikoen for sværindustri.

Nedrivninger og usikkerhed om fremtidens planer får borgere til at søge svar hos politikerne. Bekymringen går især på tung trafik og risikoen for sværindustri.

– Der er en enorm utryghed i Skads, hvor vi kan følge nedrivningen af en lang række huse og gårde for at skabe plads til ”Erhvervsområde ved Korskro Vest”, skrev Torben Pedersen, bosiddende på Harvevænget, til politikerne Mikkel Ammitzbøll (SF) og Henning Hyllested (Ø).

Torben mødtes søndag med de to politikere samt Daniel Teodor Avram (A) fra Skads Andrup Lokalråd for at se nærmere på de fysiske ændringer på bl.a. Briksbølvej og efterfølgende studere kort, lokalplan mm.

– Jeg har nærlæst det meste af Lokalplanen, fortalte Torben, der gentagne gange udtrykte bekymring for muligheden for at anvende området mellem motorvejen syd for Esbjerg Lufthavn og Skads til at etablere sværindustri i kategori 7 med en højde på op til 35 m.

For nogle år siden var der et informationsmøde forud for jordopkøbet til ”Erhvervsområde ved Korskro Vest” – et møde, hvor de lokale borgere fra Skads og Andrup ikke følte sig hørt af hverken embedsværket eller de deltagende politikere.

Derfor havde de lokale borgere inviteret politikerne på besøg søndag eftermiddag.

Torben Pedersen fra Andrup udtrykker sin bekymring over udvikling i Skads/Andrup. Foto: Johnny Tauman.
Torben Pedersen fra Andrup udtrykker sin bekymring over udvikling i Skads/Andrup. Foto: Johnny Tauman.

Mikkel Ammitzbøll pegede på, at alle kommunens fremtidsvisioner peger på, at industri bør placeres langs eller tæt på motorvejsnettet, hvilket SF’eren kaldte for et fornuftigt valg.

Til gengæld vil han gerne være med til at højne kommunikationen og beder lokalrådet tage kontakt til byudviklingschef Per Rexen for at aftale et møde, hvor han kan redegøre for planerne for Skads som byområde.

Henning Hyllested hæftede sig ved følgende tre punkter fra snakken omkring spisebordet:

Hvordan kan området øst for Skads med fredskov gøres mere attraktivt? Kan der satses mere på det rekreative? Og er der mulighed for, at Skads og Andrup kan vokse sig sammen til et bæredygtigt lokalområde med indkøbsmuligheder?

Området i det østlige Esbjerg har gennem de seneste 15 år været præget af forskellige signaler inde fra rådhuset – Facebook-byggeri eller ikke Facebook-byggeri, datacenter eller ikke. Og eksproprieringer af både huse og grunde. Mange beboere føler ikke, at de kan vide sig sikre på, om de har været “købt eller solgt”, og den usikkerhed er ikke godt for noget, udtrykte de lokale.

Imellem Skads og Andrup ligger også den såkaldte vindmølletransportrute – og en forudsætning for at kunne udstykke flere byggegrunde vest for Skads er, at denne rute nedlægges eller omlægges.

Forlaget Læselyst
Kortet med de tre rundkørsler. Foto: Johnny Tauman.
Kortet med de tre rundkørsler. Foto: Johnny Tauman.

Både Mikkel Ammitzbøll og Henning Hyllested udtrykte bekymring for specielt et kort med forslag om anlæggelse af tre rundkørsler for at sikre adgangen til ”Erhvervsområde ved Korskro Vest”.

– Hvis det bliver en realitet, skal den tunge trafik køre direkte gennem byen, mente Daniel Teodor Avram og fortsatte:

– Jeg flyttede hertil med min familie, da området ikke var skæmmet af tætpakkede bebyggelser og masser af trafik. Det må bare ikke ske!

Afslutningsvis kan der konkluderes at lokalrådet har en kæmpe opgave, hvor der ikke ”blot” handler om at skaffe bænke til området ved kirken og måske flytte et busstoppested. Samarbejdet med Esbjerg Kommune og politikerne skal optimeres.


Mikkel Ammitzbøll fremhævede i den forbindelse:

– Man arbejder på at forenkle kontakten mellem Byråd og Lokalrådene. I dag bliver den varetaget af Økonomiudvalget.

Lokalplan og kort blev gennemgået. Foto: Johnny Tauman.
Lokalplan og kort blev gennemgået. Foto: Johnny Tauman.

– Jeg vil gerne tro på, at Skads-Andrup kan bevares og fortsat udvikles til et attraktivt bosætningsområde, lød det fra Torben, der dog også varslede en flytning fra sin skønne villa på Harvevænget, hvis der eksempelvis kommer kemiske virksomheder i ”Erhvervsområde ved Korskro Vest”.

– Jeg vil ikke slutte mine dage med at gå rundt i folkedragter og babbe på en pibe! Spørgsmålet er jo bare til den tid – kan jeg overhovedet sælge en ejendom, der er lukket inde?

Nu er bolden givet op til at komme videre! Og gerne hurtigt! Valget til byrådet kommer jo allerede i november.

Måske kan der vendes tanker og ideer lørdag 4. oktober på et indbudt møde i Forsamlingshuset med overskriften: “Valgflæsk og valgmøde,” hvilket antyder en hyggelig og engagerende aften med både debat og forplejning – med fokus på emner og temaer, der berører Andrup- og Skads-området.

Fra venstre: Daniel Teodor Avram, Mikkel Ammitzbøll, Torben Pedersen og Henning Hyllested foran ejendommen, der nedrives. Foto: Johnny Tauman.
Fra venstre: Daniel Teodor Avram, Mikkel Ammitzbøll, Torben Pedersen og Henning Hyllested foran ejendommen, der nedrives. Foto: Johnny Tauman.
Ejemndom nedbrydes nu på Brixbølvej. Foto: Johnny Tauman.
Ejemndom, der nedbrydes nu på Brixbølvej. Foto: Johnny Tauman.
Sommerliv 2026
Del artiklen