MOBILVERSION

29. oktober 2025

Erhvervsfolk og lokalpolitikere mødes til debat på hjul

Dansk Industris valgbus gør stop i Esbjerg og besøger virksomheder: Der bliver sat fokus på erhverv, uddannelse og fremtidens arbejdsstyrke.

Dansk Industris valgbus gør stop i Esbjerg og besøger virksomheder: Der bliver sat fokus på erhverv, uddannelse og fremtidens arbejdsstyrke.

Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

Dansk Industris valgbus gør stop i Esbjerg og besøger virksomheder: Der bliver sat fokus på erhverv, uddannelse og fremtidens arbejdsstyrke.

Der bliver sat fokus på erhverv, uddannelse og fremtidens arbejdsstyrke, når Dansk Industris valgbus torsdag den 6. november ruller ind i Esbjerg.

Her skal lokale politikere og erhvervsfolk side om side drøfte, hvordan kommunen og virksomhederne sammen kan skabe bedre rammer for vækst og unge på vej ud i arbejdslivet.

Valgbussen kører fra Torvegade 74 kl. 7.30 og besøger undervejs to markante Esbjerg-virksomheder:

Sommerliv 2026

Ellepot A/S på Storstrømsvej og Granly Gruppen på Molevej. Turen slutter omkring kl. 11.15, men inden da venter flere stop med debat og dialog om erhvervslivets vigtigste lokale udfordringer.

– Vi tror på, at det fysiske møde mellem erhvervsliv og beslutningstagere skaber grobund for bedre dialog og stærkere samarbejde, lyder det fra Dansk Industri Sydvestjylland, som står bag initiativet.

Fokus på unge og uddannelse

Årets DI KV25 Tour har et særligt tema: Hvordan får vi flere unge godt gennem skole, uddannelse og videre ud i arbejdslivet?

Det er en udfordring, som både virksomheder og kommuner mærker, og som ifølge DI kræver lokale løsninger – og fælles handling.

Blandt deltagerne på busturen er borgmester Jesper Frost Rasmussen (V), Carsten Jespersen, bestyrelsesleder og adm. direktør for KE Fibertec, samt Gitte Kirkegaard, adm. direktør i Logitrans og næstformand i DI Sydvestjylland.

Med valgbussen håber Dansk Industri at sætte gang i konkrete samtaler om, hvordan Esbjerg kan stå endnu stærkere – både som erhvervsby og som uddannelsesby.

Del artiklen