MOBILVERSION

31. januar 2026

En aften, hvor det var viljen, der bar

Det svingede, det var uskønt – og det blev tæt. Alligevel fandt Team Esbjerg svarene, da kampen skulle afgøres.

Det svingede, det var uskønt – og det blev tæt. Alligevel fandt Team Esbjerg svarene, da kampen skulle afgøres.

Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

Det var langt fra kønt, og antallet af tekniske fejl og afbrændere var højt, men alligevel lykkedes det Team Esbjerg at slide sig til en sejr på 28-25 over Viborg HK. Henny Reistad og Nora Mørk gik forrest og stod tilsammen for 14 mål – og uden deres bidrag kunne kampen meget vel være endt anderledes.

Olivia Löfqvist scorede en enkelt gang fra stregpositionen. Foto: Johnny Tauman.
Olivia Löfqvist scorede en enkelt gang fra stregpositionen. Foto: Johnny Tauman.

For lille føring

Team Esbjerg havde styringen i store dele af første halvleg og førte fortjent 16-11 ved pausen. Stillingen var dog misvisende. Med det spillemæssige overtag og antallet af chancer burde føringen have været markant større.

Anna Kristensen fik chancen i målet og kvitterede med både straffekastredning og flere stærke dobbeltredninger. Med ni redninger inden pausen nåede hun op på en redningsprocent tæt på 45 – et klart signal om, at kvaliteten er intakt, selv efter mange minutter på bænken.

Mia Emmenegger scorede glimrende mål, men brændte også flere store scoringschancer. Foto: Johnny Tauman.
Mia Emmenegger scorede glimrende mål, men brændte også flere store scoringschancer. Foto: Johnny Tauman.

I den anden ende af banen var det især Kathrine Heindahl, der fik de 1.813 tilskuere i Blue Water Dokken til at svinge klappølserne. Tre flotte mål efter hårdt stregarbejde i midtzonen satte sit tydelige præg på første halvleg.

Sommerliv 2026

Svag start efter pausen

Anden halvleg begyndte skidt for hjemmeholdet. Blandt andet brændte Nora Mørk et straffekast, og Viborg HK spillede sig klogt tilbage i opgøret og udlignede til 16-16. En time-out fra cheftræner Tomas Axnér ved 25:57 ændrede ikke umiddelbart kampbilledet, og kort efter kunne Viborg bringe sig foran 17-16.

Anna Kristensen brændte en stor kamp af - specielt første halvleg var fantastisk. Foto: Johnny Tauman.
Anna Kristensen brændte en stor kamp af – specielt første halvleg var fantastisk. Foto: Johnny Tauman.

Gæsterne kom også foran 19-18, og et øjeblik truede kampen med at tippe. Men efter Elin Hanssons udligning til 19-19 og et nyt føringsmål af Henny Reistad slap Team Esbjerg igen grebet om Viborg – om end det forblev tæt ved 21-20, 22-21 og 23-22.

Udvisninger blev afgørende

Med en ny tremålsføring så kampen ud til at være afgjort, men to udvisninger ændrede kortvarigt dynamikken. Først måtte Olivia Löfqvist ud, og Viborg udnyttede overtallet til to mål ved Rosa Schmidt og Sara Hald.

Landstræner Helle Thomsen kiggede i dag forbi Blue Water Arena. Foto: Johnny Tauman.
Landstræner Helle Thomsen kiggede i dag forbi Blue Water Arena. Foto: Johnny Tauman.

Med godt tre minutter igen blev Simone Petersen udvist for en hård tackling på Henny Reistad – og denne gang var det hjemmeholdets tur til at straffe overtallet. Et nyt straffekastmål fra Reistad til 27-25 skabte den nødvendige ro, inden Viborgs sidste håb forsvandt, da Clara Skyums afslutning ramte stolpen.

Snart comeback

Der var også et gensyn på vej. Anne Tolstrup Petersen deltog i opvarmningen og sad hele kampen på bænken uden at få spilletid.

– Jeg er klar, sagde hun efter kampen til EsbjergLiv.dk, og et comeback synes ikke langt væk.

Snart comeback til Anne Tolstrup Petersen, som i dag var med på bænken. Foto: Johnny Tauman.
Snart comeback til Anne Tolstrup Petersen, som i dag var med på bænken. Foto: Johnny Tauman.

Næste kampe

Onsdag gælder det udekampen mod HØJ Elite Kvinder i Farum Arena.

Lørdag venter et vigtigt Champions League-opgør mod Storhamar Handball Elite i Norge kl. 18.00. Det første opgør i Blue Water Dokken endte med en sejr på 30-24 til Team Esbjerg.

Fiskeri- & Søfartsmuseet
Kathrine Heindahl i fornemt spring og efterfølgende scoring. Foto: Johnny Tauman.
Kathrine Heindahl i fornemt spring og efterfølgende scoring. Foto: Johnny Tauman.
Fiskeri- & Søfartsmuseet
Del artiklen