MOBILVERSION

17. marts 2026

Trafikændringer: Omkørsel kan give udfordringer de næste måneder

Esbjerg Kommune er i gang med at renovere fugtmembranen på to broer ved cykel- og gangstier – og det giver allerede nu ændringer i trafikken.

Esbjerg Kommune er i gang med at renovere fugtmembranen på to broer ved cykel- og gangstier – og det giver allerede nu ændringer i trafikken.

Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

Bilister, busser og lastvogne må væbne sig med tålmodighed i Gjesing de kommende måneder.

Arbejdet er i gang ved broen over Sukkertopstien mellem Ivigtutvej og Sukkertoppen, og senere følger broen over Ravnsbjergstien mellem Roalds Amundsens Vej og Knud Rasmussens Vej.

Arbejdet forventes først afsluttet ved udgangen af maj.

Kun én vej gennem krydset

Lige nu er trafikken særligt påvirket ved Sukkertoppen.

Her er to spor lukket, og det betyder, at bilister fra Gjesing Ringvej kun kan dreje mod nord ad Grønlandsparken.

Det skaber en længere omkørsel – og kan give udfordringer, især i myldretiden.

Sådan kommer du nemmest tilbage

Hvis du skal tilbage mod Esbjerg centrum, er den bedste løsning ifølge kommunen:

➡️ Fortsæt ad Grønlandsparken
➡️ Kør til rundkørslen ved Thulevej / Sælhundevej
➡️ Tag turen tilbage mod Gjesing Ringvej

Sommerliv 2026

Her møder du igen den normale trafik ved Krebsehusene.

Kan mærkes i hverdagen

Arbejdet påvirker ikke kun bilister, men også busdriften og beboerne i området, som må forvente ændrede kørselsmønstre og længere transporttid i perioden.

Det er pt ikke muligt at køre ad Sukkertoppen mod Gjesing Ringvej - Centrum. Foto: Johnny Tauman.
Det er pt ikke muligt at køre ad Sukkertoppen mod Gjesing Ringvej – Centrum. Foto: Johnny Tauman.
Fiskeri- & Søfartsmuseet
Del artiklen