MOBILVERSION
Team Esbjerg og Odense gjorde rent bord: Nu venter sæsonfinalen i ‘Dokken’
Hak ved den: Storsejr over Horsens sender Team Esbjerg i sæsonfinale mod Odense, hvor førstepladsen er på spil.
Hak ved den: Storsejr over Horsens sender Team Esbjerg i sæsonfinale mod Odense, hvor førstepladsen er på spil.
Team Esbjerg er klar til sæsonfinalen om førstepladsen i grundspillet efter en suveræn sejr på 20-30 ude mod Horsens Håndbold Elite.
Påskelørdag bliver Blue Water Dokken fyldt til bristepunktet, når Danmarks to bedste hold tørner sammen i en direkte duel om førstepladsen, der i sidste ende kan blive altafgørende i slutspillet.
Bredden – og Filter – gjorde forskellen
Kampen fik en lidt rodet start, hvor holdene skiftedes til at score. Ved stillingen 4-4 satte Team Esbjerg tempo på med scoringer fra Nora Mørk, Mia Emmenegger, Live Rushfeldt Deila og Kathrine Heindahl til 4-8.
Hjemmeholdet forsøgte at svare igen efter en timeout, men et par stærke redninger fra Katharina Filter holdt Esbjerg foran.
Henny Reistad øgede til 6-11 – hendes første scoring i kampen – i en ellers uvant første halvleg, hvor hun “kun” kom på tavlen én gang.
I målet leverede Katharina Filter en toppræstation med 12 redninger – herunder to straffekast – svarende til en redningsprocent på imponerende 63,16.
Total kontrol efter pausen
Horsens forsøgte at presse med 7-mod-6-spil efter pausen, men Team Esbjerg holdt sikkert afstand.
Cheftræner Tomas Axnér roterede bredt i truppen og gav spilletid til blandt andre Helene Kindberg og Anna Kristensen, mens Henny Reistad blev brugt i overtalsspillet.
Michala Møller øgede til 10-18, og kort efter blev det 10-19, da Smilla Hede fik sin tredje udvisning og dermed rødt kort.
Nora Mørk gjorde det til 10-20 på straffekast, og herefter var kampen reelt afgjort.
Midt i halvlegen fik også Judith Van der Helm spilletid, mens Michala Møller stjal overskrifterne med tre flotte scoringer i træk.
Ved slutfløjtet stod der 20-30 på tavlen.
Kampen i tal:
Alt afgøres lørdag
Dermed er scenen sat til en regulær sæsonfinale i Kvindeligaen.
Team Esbjerg topper med 49 point, mens Odense Håndbold følger lige efter med 48.
Esbjergenserne har kun sat ét point til i hele sæsonen – i åbningskampen mod Silkeborg-Voel – mens Odense kun har tabt én kamp, netop til Team Esbjerg tilbage i januar.
Nu afgøres det hele i Blue Water Dokken.



































