MOBILVERSION

13. april 2026

Ribe-Esbjerg jagter vigtig skalp i Ringsted

Ribe-Esbjerg HH kommer med ny selvtillid til Ringsted, men skal løfte defensiven og få flere redninger for at tage sæsonens første sejr over TMS.

Ribe-Esbjerg HH kommer med ny selvtillid til Ringsted, men skal løfte defensiven og få flere redninger for at tage sæsonens første sejr over TMS.

Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

TMS Ringsted har åbnet kvalifikationsspillet til Herreligaen 2026/27 i stærk stil og topper tabellen, inden Ribe-Esbjerg HH onsdag aften gæster Rema 1000 Ringsted Arena.

Vestjyderne kommer til opgøret med fornyet tro på tingene efter den befriende sejr over SønderjyskE Herrehåndbold i Blue Water Dokken søndag eftermiddag. Men der venter en markant større opgave mod et Ringsted-hold, der allerede har vist tænder i kvalifikationsspillet.

Defensive udfordringer. Foto: Johnny Tauman.
Defensive udfordringer. Foto: Johnny Tauman.

Ribe-Esbjerg HH har samtidig noget at revanchere. Holdet har nemlig endnu ikke besejret TMS Ringsted i denne sæson. Det første møde i Ringsted sluttede 32-32, mens TMS tog sejren i Blue Water Dokken med 31-27.

Skal Ribe-Esbjerg tage begge point onsdag, kræver det en skarpere indsats end senest på flere parametre. Især defensiven skal stå stærkere, og der er også brug for flere redninger fra målvogterpositionen, hvis gæsterne skal kunne bide skeer med rækkens aktuelle nummer ét.

Sommerliv 2026
Benjamin Halgren er en alsidig spiller, som kan vinde og tabe kampe - temperamentsfuld. Foto: Johnny Tauman.
Benjamin Halgren er en alsidig spiller, som kan vinde og tabe kampe – temperamentsfuld. Foto: Johnny Tauman.

Samtidig spilles der også en vigtig kamp andetsteds i kvalifikationsspillet. I Royal Stage Arena tager Nordsjælland Håndbold imod HØJ Elite Herrer, som allerede er under pres og har hårdt brug for point.

Stillingen i kvalifikationsspillet før onsdagens kampe ser således ud:

TMS Ringsted – 2 kampe, 5 point
Ribe-Esbjerg HH – 1 kamp, 4 point
Nordsjælland Håndbold – 2 kampe, 3 point
SønderjyskE Herrehåndbold – 2 kampe, 2 point
HØJ Elite Herrer – 1 kamp, 0 point

EsbjergLiv forventer et tæt opgør i Ringsted, hvor meget kan tyde på, at det bliver små marginaler, der afgør det. Et enkelt point vil ikke være nogen katastrofe for nogen af holdene.

Mathias skal holdes i kort snor. Foto: Johnny Tauman.
Mathias skal holdes i kort snor. Foto: Johnny Tauman.
Del artiklen