En MR-scanning har bekræftet en skade på det indvendige ledbånd i højre knæ. Team Esbjerg må dermed undvære Judith van der Helm i den kommende periode.
En MR-scanning har bekræftet en skade på det indvendige ledbånd i højre knæ. Team Esbjerg må dermed undvære Judith van der Helm i den kommende periode.
Team Esbjerg må undvære Judith van der Helm i en længere periode. Den hollandske fløj pådrog sig en knæskade i søndagens Champions League-kamp mod DVSC Schaeffler.
Efterfølgende undersøgelser har vist, at der er tale om en skade på det indvendige ledbånd i højre knæ. Skaden skal behandles med skinne, hvorefter der venter et genoptræningsforløb.
Judith van der Helm forventes at være ude i cirka tre måneder, hvilket betyder, at Team Esbjerg må undvære hende i en vigtig del af både liga- og Champions League-sæsonen.
Klubben følger forløbet tæt og forventer, at hun vender stærkt tilbage, når genoptræningen er gennemført, lyder det i en pressemeddelelse.






















