MOBILVERSION

22. juli 2025

Anders Dreyer nyder livet i San Diego – men drømmer om at vende hjem til Esbjerg

Selvom Anders Dreyer i øjeblikket brillerer i den amerikanske MLS med 11 mål og 12 assists for San Diego FC, drømmer han stadig om en dag at vende hjem til Esbjerg.

– Jeg tror altid, at jeg har haft en lille drøm om, at den dag, det skulle slutte, at det sluttede i Esbjerg. Det er jo der, jeg er fra oprindeligt. Om det bliver nu her eller om lang tid, det må tiden vise, siger han i et interview med fodboldmediet Campo.dk.

Den 27-årige tidligere EfB-spiller har haft en flot karriere med ophold i både FC Midtjylland af hele tre omgange, Rubin Kazan og nu senest i USA. Men Superligaen lokker stadig.

– Det vil jeg absolut ikke udelukke. Jeg har da en lille drøm om, at man skal tilbage en dag og spille i Superligaen igen. Det tør jeg da godt indrømme, fortæller han og tilføjer:

Sommerliv 2026

– Man skal jo aldrig sige aldrig i fodbold, det kan jo være, at jeg er herovre i ti år, og at jeg så bare stopper karrieren. Det ved man ikke.

Han udelukker heller ikke en fjerde periode i FC Midtjylland. Men lige nu er fokus rettet mod Californien og livet i San Diego, fortæller han i interviewet med Campo.dk.

– Men selvfølgelig tror jeg da på et tidspunkt, at Danmark kalder igen, og at man skal hjem, siger den 27-årige offensivspiller, der oprindeligt kommer fra Bramming.

Dreyer slog som ungt talent for alvor igennem for EfB i oprykningssæsonen 2017-’18 og huskes især fra den afgørende play-off-kamp imod Silkeborg, hvor han scorede alle tre mål i 3-0-sejren.

Forlaget Læselyst
Del artiklen