MOBILVERSION

14. september 2025

Bag facaden: Allan styrer lys og lyd

Selvom fokus er på aktørerne på banen, så er der mange andre hjul i maskineriet, når Ribe-Esbjerg HH og Team Esbjerg spiller i Blue Water Dokken.

Selvom fokus er på aktørerne på banen, så er der mange andre hjul i maskineriet, når Ribe-Esbjerg HH og Team Esbjerg spiller i Blue Water Dokken.

Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

Selvom fokus er på aktørerne på banen, så er der mange andre hjul i maskineriet, når Ribe-Esbjerg HH og Team Esbjerg spiller i Blue Water Dokken.

Når hallen fyldes med tilskuere, har Allan Christoffersen længe været i gang med forberedelserne til de mange lyseffekter, som styres fra en lys-pult på øverste niveau i presseområdet bag udskiftningsområderne.

– Med kampstart en hverdagsaften kl. 18.30 møder jeg ind allerede kl. 16.30, fortæller Allan, der sammen med sin makker Frederik Nielsen passer lyseffekterne i samtlige hjemmekampe for både Team Esbjerg og Ribe-Esbjerg HH.

– Vi er tilknyttet firmaet All Stage – og løser også opgaver i forbindelse med festivals. I sidste weekend var vi til Fanø Vesterland, hvor en af mine udfordringer var live-streaming fra tre kameraer.

Sommerliv 2026

Medarbejderne havde desuden ansvaret for lyd og lys på samtlige scener.

Tilbage til håndboldarenaerne!

Så er der fuld blus på hallyset, spillerne fra begge hold mødes langs midterlinjen og ønsker hinanden god kamp. Foto: Johnny Tauman.Så er indløbet gennemført - spillerne fra Team Esbjerg præsenteres. Foto: Johnny Tauman.

– Vi dækker også Ribe-Esbjerg HH’s kampe i Ribe Fritidscenter, hvor der skal mødes lidt tidligere, da alle projektører skal ophænges manuelt. Det er lidt nemmere i Blue Water Dokken, hvor alle lamper er fastmonterede.

Allan Christoffersen, der også arbejder som bygningsmaler, har erfaring som DJ – og derfor er det også naturligt, at han i forarbejdet også tjekker DJ-pulten, der bag tidtagerbordet styrer lyden: musik og speaker.

Under kampen kan Allan nyde sine forskellige drikke, mens han ved hjemmeholdets scoringer sørger for at aktivere forskellige effekter – blinkende røde lys og bevægende hvide projektørlys.

– Men for lige at slå fast! Det er IKKE mig, der styrer lyset i hallen, og dæmper det, når holdene er gået i omklædningsrummene for at gøre klar til indløb, kommer det med et smil fra Allan, der varetager lyset på klubflag, spillere ved indløb og Team Esbjergs stroboskoplys – det stærkt blinkende hvide lys, der skal skabe en energisk stemning.

Når kampen er slut, så venter der en oprydning på godt en time.

– Der skal tjekkes op på, at alle lys og lamper er i startpositioner, hvor de afkøles – og DJ-pulten skal ligeledes lukkes ned, lyder det fra Allan, som er klar til at smække benene op hjemme godt 20.45.

Tak for dit indblik!

Ved scoring tændes roterende hvide lys samt røde lys. Video/Foto: Johnny Tauman.
Allan skal hele tiden være klar til at aktivere lyseffekterne. Foto: Johnny Tauman.
Allan skal hele tiden være klar til at aktivere lyseffekterne. Foto: Johnny Tauman.
Sommerliv 2026
Del artiklen