Der er igen forsigtig optimisme omkring Benjamin Hvidt og et muligt comeback i Esbjerg fB. Midtbanespilleren håber at komme på græs i det nye år.
Der er igen forsigtig optimisme omkring Benjamin Hvidt og et muligt comeback i Esbjerg fB. Midtbanespilleren håber at komme på græs i det nye år.
Der er igen forsigtig optimisme omkring Benjamin Hvidt og et muligt comeback i Esbjerg fB. Midtbanespilleren håber at komme på græs i det nye år.
Den 25-årige midtbanespiller er fortsat i gang med genoptræningen efter sin tredje alvorlige knæskade i karrieren – endnu en korsbåndsskade – men meldingerne er nu mere opløftende, end de har været længe.
– Jeg melder alt godt herfra. Jeg har ikke fået tilbagefald, fortæller Benjamin Hvidt i et skriftligt svar til Bold.dk.
Tredje korsbåndsskade
Benjamin Hvidt blev ramt af den seneste skade i sommeren 2024, da han måtte udgå af en kamp mod HB Køge. Dermed blev han diagnosticeret med sin tredje korsbåndsskade – alle i samme knæ – efter to lange skadeforløb i tiden i AGF.
Siden skaden har han ikke været i kamp, og opholdet på sidelinjen har yderligere forlænget en i forvejen hård skadeshistorik. I alt har Hvidt siddet ude i mere end 1.200 dage i løbet af sin karriere.
Klar til det nye år
Ifølge midtbanespilleren selv har genoptræningen dog forløbet præcis som planlagt.

– Vi har fulgt planen, som gik ud på ikke at deltage i nogle kampe på denne side af nytår, så jeg er klar til det nye år. Jeg glæder mig, lyder det.
Benjamin Hvidt kan endnu ikke sætte en konkret dato på, hvornår Esbjerg-tilhængerne igen kan se ham i den stribede trøje, men han udelukker ikke, at han kan komme i spil i forbindelse med opstartens træningskampe.
– Det ved jeg ikke endnu. Der er stadig nogle uger, til vi er tilbage, så det tager jeg til den tid, siger han.
Begrænset spilletid indtil videre
Siden skiftet til Esbjerg fB fra AGF har Benjamin Hvidt foreløbig noteret sig for syv optrædener, før den seneste skade satte en brat stopper for kontinuiteten.
I et længere portrætinterview med Bold.dk fra november 2024 gjorde Hvidt det klart, at han ikke har tænkt sig at give op – trods de mange modgange.
Nu tyder meget på, at næste kapitel i comeback-historien langsomt, men sikkert, er ved at blive skrevet.






























