MOBILVERSION

1. november 2025

Champions League er et helt andet niveau

Efter weekendens skuffelse i Rumænien skal Team Esbjerg hurtigt tilbage på sporet. Og den bedste kur mod skuffelse er som bekendt en sejr.

Efter weekendens skuffelse i Rumænien skal Team Esbjerg hurtigt tilbage på sporet. Og den bedste kur mod skuffelse er som bekendt en sejr.

Denne artikel er mere end 15 dage gammel. Indholdet kan derfor være uaktuelt.

Efter weekendens skuffelse i Rumænien skal Team Esbjerg hurtigt tilbage på sporet. Og den bedste kur mod skuffelse er som bekendt en sejr.

Søndag gæster tyske BV Borussia Dortmund Blue Water Dokken – og hjemmeholdet er opsat på at vise, hvor niveauet egentlig ligger.

For det blev ikke ramt i Rumænien. 38 indkasserede mål er ganske enkelt for meget for et hold af Team Esbjergs kaliber, der nu står over for en udfordring i EHF Champions League-gruppespillet.

Der er seks point op til de placeringer, som giver direkte adgang til kvartfinalen – et spring, der ser stort ud, men som stadig kan nås, hvis vestjyderne rammer formen.

– Det bliver meget vigtigt at komme tilbage på sporet igen i Champions League. Vi har stadig to kampe mere inden VM-pausen, og målet er klart: vi skal hente seks point i de tre kampe, siger cheftræner Tomas Axnér.

Modstanderen fra Dortmund bliver dog ingen let opgave. Holdet råder over høj kvalitet og flere kendte profiler – blandt andre den tidligere Team Esbjerg-streg Kaja Kamp.

Kaja Kamp, Team Esbjerg. Foto: Johnny Tauman.
Kaja Kamp var vellidt i Team Esbjerg – nu spiller hun i Dortmund. Arkivfoto: Johnny Tauman.

– I Champions League findes der ingen dårlige hold. Alle har et højt niveau. Vi er ofte favoritter, men det er ikke det samme som at møde et midterhold i den danske liga. For at vinde kræver det, at vi har tænding, en stærk gameplan og at vi udfører den til punkt og prikke, understreger Axnér.

Netop det glippede mod Gloria Bistrita i weekenden, men det har holdet arbejdet intenst med siden. Fokus er på attitude og på at finde balancen i spillet – noget, som også blev vist i pokalsejren over Horsens tidligere på ugen.

– Hvis vi rammer den balance igen, har vi rigtig gode muligheder for at vinde, siger cheftræneren.

Team Esbjerg må dog undvære Sanna Solberg, der venter sit andet barn, samt Tabea Schmid, som fortsat er ude med skade.

Elin Hansson er eneste spiller tilbage på venstre fløjposition. Foto: Johnny Tauman.
Elin Hansson er eneste spiller tilbage på venstre fløjposition. Foto: Johnny Tauman.

Team Esbjergs trup til kampen mod BV Borussia Dortmund

EHF Champions League Women, runde 6 – søndag den 2. november kl. 14.00, Blue Water Dokken

Målvogtere: Katharina Filter, Anna Kristensen
Venstre fløj: Elin Hansson
Højre fløj: Sarah Dekker, Mia Emmenegger, Marit Røsberg Jacobsen
Streg: Kathrine Heindahl, Olivia Löfqvist
Bagspillere: Live Rushfeldt Deila, Line Haugsted, Judith van der Helm, Helene Kindberg, Nina Koppang, Michala Møller, Nora Mørk, Henny Reistad

Træner Tomas Axnér med store udfordringer. Foto: Johnny Tauman.
Træner Tomas Axnér med store udfordringer. Foto: Johnny Tauman.
Del artiklen