MOBILVERSION

29. januar 2026

De væltede historisk hus: Nu er der snart mere plads til biler

Harald Peters-villaen på Strandby Kirkevej 301 blev sidste år jævnet med jorden. Nu lægges sidste hånd på de cirka 20 ekstra p-pladser, som supermarked har higet efter i fire år.

Harald Peters-villaen på Strandby Kirkevej 301 blev sidste år jævnet med jorden. Nu lægges sidste hånd på de cirka 20 ekstra p-pladser, som supermarked har higet efter i fire år.

Den nye parkeringsplads bag Rema 1000 på hjørnet af Stormgade og Strandby Kirkevej er ved at tage sin endelige form. En del af arealet er allerede åbnet, men indtil videre er det primært håndværkernes biler, der optager pladserne. Det billede ændrer sig dog snart.

Ifølge planen bliver de sidste sten lagt mandag i næste uge, hvorefter kun mindre afsluttende arbejder mangler, før parkeringspladsen står helt færdig og klar til brug for områdets handlende og besøgende.

Trods vinterkulden var stemningen god blandt brolæggerne på pladsen. Smilene sad løst, da EsbjergLiv.dk var forbi, og der var også tid til en kort snak midt i arbejdet.

I forbindelse med de ekstra kvadratmeter, der er blevet til rådighed, er det planen, at butik/lager senere i år udvides med 200 kvadratmeter – men altså først, når p-forholdene er kommet i orden.

Rema 1000 fik i sommeren 2025 et endelig go til at rive Harald Peters-villaen på den daværende nabogrund ned, som de havde overtaget i 2022. Læs mere om den sag HER.

Del artiklen